KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

K Ø B E N H A V N U N D E R A B S A L O N S E F T E R M Æ N D

Peder Sunessøn, Absalons Fættersøn, der i 1191 kom til at løfte Arven efter ham som Roskilde Biskop, havde allerede under sine Studier i Paris været af svageligt Helbred. I Absalons Levetid har hans Stilling som Absalons sønlige Medhjælper vel ikke levnet ham synderligt Raaderum for selvstændigt Initiativ, men ogsaa paa anden Maade blev hans Forhold til Embedets daglige Arbejde mindre intimt i Begyndelsen af hans Virketid. I 1193 ledsagede han Kong Knuds Søster Ingeborg til Frankrig, hvor hun skulde ægte Kong Philip August. Da denne forskød hende umiddelbart efter Brylluppet, søgte Peder Sunessøn for­ gæves at mægle, indtil Kongen bød Ingeborgs Følge at forlade Landet. Efter Hjemkomsten synes Peder Sunessøn at have paabegyndt en Nyopførelse af Stiftets Hovedkirke, Roskilde Domkirke, men dette Arbejde fremmedes kun langsomt, og Kirken blev først færdigbygget henimod det følgende Aarhundre- des Midte. Faa Aar derefter, i 1198 , tog Peder Sunessøn Ledelsen af Krigen mod Markgreve Otto af Brandenburg, som var trængt ind i det danske Lydland Pommern, men Biskoppen var uheldig, blev saaret og fanget. Han undslap dog næste Aar af Fængslet. I selve Absalons Dødsaar var han med Tronfølgeren Hertug Valdemar (Sejr) paa Togt i Holsten mod Grev Adolf. Ved denne Lej­ lighed erobredes Lübeck, som i en lille Menneskealder derefter vedblev at være knyttet til Danmark. Det er meget muligt, at det i disse urolige Aar har været svært for Peder Sunessøn at samle Byggefondet til Vor Frue K irke, og i alt Fald var den ikke fuldført, maaske var end ikke Grundstenen lagt ved Absalons Død. Ordene i Kirkens Aartidebog, at Peder Sunessøn var Kirkens Grundlægger, Fundator, og dens Kannik ers Indstifter, institutor,1 ) bør forstaas efter Ordlyden, og gør derved en Grundlæggelse uden Absalons Medvirkning, altsaa efter 1201 sandsynlig. Der kendes intet til Kirkebygningen ud over det Lag af Kalkstens­ skærver, som er fundet i Nørregade,2) foran Kirken, som bærer Vidnesbyrd om, 1) K .D . I I N r. 1. N r. 290. 2) H ist. M edd. om K bh . I I p. 53. I p. 438.