KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

107

K ø b e n h a v n u n d e r A b s a l o n s E f t e r m æ 11 d

at Kalkstenen her, ligesom i Borgen, har været en væsentlig Del af Bygge­ materialet. Rimeligvis har Kirken, der allerede fra sin Opførelse var bestemt til at være en K oliegiatkirke med Plads til adskillige Kanniker, været bygget som en treskibet taarnløs Kirke, ikke meget kortere end den nuværende. Kirken modtog 31 . Januar 1208 sin anden kendte Gave — den første var St. Clemens Kirkes Tiende — , idet Peder Sunessøns Broder Laurens, der var

Kong Knud V I’ Sigil.

F ig . 2 3 .

falden ved Lena i Kampen mod Svenskerne, i Dødsgave efterlod Langsøbjerg og Kollekolle med deres Tilliggender samt Nymølle. A f disse Lokaliteter kan Kollekolle stedfæstes ved Furesøen; det synes rimeligt at Langsøbjerg har været Navnet paa det tilstødende Bakkedrag syd for Mølleaaen, og Nymølle det ældste Navn paa Frederiksdals Mølle.3) Det var altsaa ved denne Lejlighed, at Kirken erhvervede den Jord, paa hvilken siden Bispeborgen Hjortholm blev bygget før 1275 , men hvornaar Jorden er overgaaet fra Kirken til Bispestolen, vides ikke. Omtrent fra samme Tid er en Dødsgave, som Præsten Eskil, der nu tillige var bleven Kannik i Lund, efterlod Kirken, bestaaende af 2 Bol Jord i Tømme- rup (Tummethorp) paa Amager.4) Disse sparsomme Gaver giver os intet Indblik i Indsamlingen af Vor Frue Kirkes Byggefond. Det er sandsynligt at et væsentligt Bidrag er skaffet gennem Bortsalg af Grunde i Byen. Det ser nemlig ud til, at Grundene paa begge Sider 3) K.D. II Nr. 1 . 31 . Jan. E. Nystrøm. Lyngby Sogn p. 158 . 4) K.D. II Nr. 1 . 18 . Juni jfr. Weeke. Lunds Domkirkes Gavebøger p. 158 19 . Juni.