KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

K ø b e n h a v n u n d e r A b s a l o n s E f t e r m c e n d 109 Jordskyldskvarteret og Torveboderne en betydelig Tilvæxt i den unge Købstads Bebyggelse, og Afhændelsen af Grundene kan have givet Biskoppen et betydeligt Tilskud til Kirkens Byggefond. Mulig er ogsaa den aarlige Jordskyld og Bode- lejen kommen Kirken tilgode i Byggetiden. Da Forbillederne for hele Byudvidelsen maa søges i Tyskland og særlig i Lübeck, ligger det nær at antage, at den er sket efter Lübecks Erobring i 1201 .

Kong V aldem ar Sejrs Sigil.

F ig . 2 4 .

Kirkebygningen blev fremmet hurtigt, i alt Fald sammenlignet med den samtidige i Roskilde, og det tør antages, at Kirken var færdig til at tages i Brug i 1209 . Korsets Ophøjelsesdag, 14 . September var Kirkens Indvielsesdag. Samtidig med Indvielsen maa Kirkens Kollegiatkapitel være oprettet, vistnok med 6 Kanniker, af hvilke den ene var Kapitlets Dekan. Navnet Kollegiatkapitelet betegner, at Kapitlet var knyttet til en større Kirke, som ikke var Domkirke. Et saadant Kapitel kunde være regulært, samlet i et Samfund under fælles Tag og ved fælles Bord, eller sækulært, med Privatejen­ dom for Kanniker, der ikke var underkastet Fælleslivets Tvang. Der fandtes ganske vist ved Vor Frue Kirke Gods henlagt til Kannikernes Fællesbord, men denne Ordning opretholdtes endnu sent i Middelalderen, da det er vitterligt, at Kapitlet var sækulært, og man maa derfor gaa ud fra, at kun ydre Forhold har bevirket denne Ordning. Der kendes intet andet, som kan tyde paa at K a ­ pitlet oprindelig var regulært. Tværtimod siger Traditionen, at Kapitlet var grundlagt som et Sækulærkapitel med 6 Præbender, nemlig de tre københavnske Sognekirker, St. Clemens, St. Peder og St. Nicolai og tre Kirker i Omegnen, nem