KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

K ø b e n h a v n u n d e r A b s a l o n s E f t e r m æ n d

111

Det varede en Aarrække, før han kom tilbage. Først 1228 mødte han igen Kong Valdemar i København og fik en Del af Halland i Forlening.14) Kong Valdemar var 25 . December 1225 bleven udløst af sit Fængsel, men da var Biskop Peder Jacobssøn, som havde begivet sig paa Valfart til det hellige Land, død i Klostret Terdoest i Flandern 18 . Maj 1225 .15) Niels Stigssøn af Slægten Galen var Peder Jacobssøns Efterfølger som Roskil- debiskop. Han blev valgt til sit Embede paa den Tid, da Kongen sad i tysk Fangen­ skab, og kunde derfor først modtage sin Indvielse i 1226 efter Kongens Tilbage­ komst. Han oplevede Slaget ved Bornhøved i det følgende Aar, da Danmarks nordtyske Vælde brast, og ogsaa Lübeck, som havde haft Indflydelse paa Kø­ benhavns Udvikling, gik tabt. Og i 1231 kom til de øvrige Ulykker Tronfølgeren Valdemars Død ved et Vaadeskud paa Refsnæs. Biskoppernes Forhold til Kong Valdemar var det bedst mulige, og Kongen viste dette ved at skænke Bispestolen Øen Saltholm til evig Eje, fra 1 . August 1230 .16) Tanken har sikkert været at give Bispestolen dels en Udvidelse af Vrag­ retten, dels et Sted, hvor den kunde skære Kalksten til Bygningsbrug og Kalk­ brænding. Et Halvthundrede Aar senere, 20 . Februar 1280 tillod Biskop Stig Københavns Borgere, at de uden Told og Afgift maatte skære deres Kalk­ sten der.17) I 1233 blev Biskop Niels Stigssøn Kongens Kansler og deltog derved i det Genrejsnings Arbejde af Landet indadtil, som prægede Valdemar Sejrs sidste Kongetid. Jacob Sunessøns Datter og Biskop Peder Sunessøns Søster I ngerd, der var Enke efter S kore, Marsk hos Kong Valdemar havde faaet stærk Interesse for Graabrødrene, de smaa Brødre, der i 1232 var begyndt at vandre ind i Dan­ mark „paa deres bare Fødder“ . Hun grundlagde i 1237 et Kloster for dem i Roskilde og i 1238 et tilsvarende i København.18) Hun bevarede Interessen for denne Munkeorden ogsaa i sit andet Ægteskab med den tyske Grev Conrad I I af Regenstein og blev, efter at hun som Enke var vendt tilbage til Danmark, begravet i Roskilde Graabrødre Kloster omtr. 1258 . Det københavnske Kloster kom til at ligge paa det østlige Hjørne af Kloster­ stræde og Skindergade, som oprindelig kaldtes Graabrødrestræde, og det havde sit Porthus ud til Klosterstræde. Det var indviet til St. Katharine. 14) P. A. Munch. Det norskeFolks Hist.IV p. 74 . 15) K.D. II Nr. 1 . 18 . Maj. !6) K.D. I Nr. 6. 17) K.D. I Nr. 26 . Nr. 23 . 1S) Johs. Lindbæk. De danskeFranciscanerKlostre. V. Lorenzen. De danske Franciscaner Klostres Bygningshist.