KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

S t r i d i g h e d e r

117

at Graabrødrene kunde give Lübeckerne Kvittering for Dækning af deres Tab i København og Svendborg.8) Jakob Erlandssøns Virksomhed som Roskildebiskop blev ikke af lang Varig­ hed. 16 . December 1252 døde Ærkebiskop Uffe Thrugotssøn i Lund, og Jakob Erlandssøn valgtes til hans Efterfølger. Han tiltraadte dog ikke sit nye Embede før 5 . April 1254 . Derved fik han Tid til at udstede Københavns ældste skrevne Stadsret af 13 . Marts 12543 ) Den blev grundlæggende for Byens Styre i Mid­ delalderen, thi dens forskellige Bestemmelser bevaredes i alt væsenligt ufor­ andrede i de senere Stadsretter. I Hovedsagen var den en Kodifikation af de gældende mundtlige Vedtægter. Samme Dag, som Stadsretten blev udstedt, stadfæstede Jakob Erlandssøn ogsaa Københavns Kapitels bestaaende Friheder.10) Selv om Voldsomhederne mod Kirker og Klostre ingenlunde ophørte under Kong Abels Styre, standsede han dog den store Strid med Gejstligheden, og han søgte ogsaa paa anden Vis at fremme Ro og Orden i Landet. Han fremmede Handelen med Udlandet ved at skabe et godt Forhold til Østersøstæderne Lübeck, Rostock og Wismar, som fik den længe forgæves krævede Stadfæstelse paa deres Handelsrettigheder i Riget, særlig paa de skaanske Markeder, og han traf Toldaftaler, med Byerne ved £ uidersøen om deres „Ummelandsfart“ , d. v. s. Skibsfart udenom Skagen til Skaane. Derved fremmedes Vareomsætningen paa en Maade, der sikkert ogsaa har sat sine Spor i Københavns Udvikling, men samtidig fremmedes den tyske politiske Handelsindflydelse i Danmark og For­ øgelsen af det tyske Element i Købstædernes Købmandsstand paa en Maade, der viste sig skæbnesvanger i de kommende Aarhundreder. Blandt Abels Forordninger bør særlig nævnes den endelige Gennemførelse af Plovskatten,1 1 ) der havde givet Anledning til Utilfredshed lige fra Valdemar Sejrs Dage,12) og som havde lagt Kong Erik i den Grad for Had, at den gav ham hans Tilnavn Plovpenning. Den skulde nu udredes med 1 Øre Penge paa hver Plov, og kom ikke alene til at hvile paa Agerjorden men ogsaa paa Byerne. Arealet af Agerjorden var ikke mindst efter Venderkrigene vokset betydeligt ved Inddragelse af nybrudt Jord, og medens det ældste Bolsareal svarede til en Plovs Jord, havde det nu det dobbelte Areal eller mere i Udsæd, „in semine“ , svarende til to Ploves Jord eller mere. Det var utvivlsomt dette Overskud, som skulde beskattes forholdsmæssigt ved Plovskatten og ikke selve Redskabet Ploven.

8) K.D. I Nr. 20 . °) K.D. I Nr. 16 . 10) K.D. I Nr. 17 .

11) Aarsberetn. fra Geh. A. V p. 9 ffg. 12) O. Nielsen. Ribe Oldemoder p. 56 .