KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

S t r i d i g h e d e r

120

stæder, og han bestred Kongens Ret til Indblanding i gejstlige Sager, især Embedsbesættelser. Hans Krav mødte stærk Protest fra Kongens Side, og han indkaldte derfor et almindeligt Landemode i Vejle. Her vedtog man 6. Marts 1256 en K on ­ stitution, som udtalte, at „da den danske Kirke er under saa haard Forfølgelse af Voldsmænd, at man end ikke skyr i Kongens egen Nærværelse at undsige

Biskopper, der staar som Mur og Værn for Guds Hus, har den hellige Forsam­ lings Myndighed forordnet, at om no­ gen Biskop inden Danmarks Riges Græn­ ser fanges, lemlæstes eller lider anden voldelig Overlast paa Kongens Bud eller med hans Bifald eller af nogen Adelig, saaledes at der er Grund til at tro, at det er med Kongens Villie, saa skal al Gudstjeneste i Riget ophøre.“ Striden fortsattes, og næste Foraar lod Kongen paa Lunde Landsting oplæse et Brev, hvorefter han fratog Ærkebiskop­ pen og alle hans Klerke alle Privilegier og Rettigheder, som var tilstaaede dem af Kronen. Jakob Erlandssøn svarede med en Bandlysning af den Klerk, som oplæste Kongebrevet. Siden henskød Ærkebiskoppen hele sin Sag under Pa­ vens Dom.

Biskop Peder Skjælmssøn Bangs Sigil.

F ig . 2 9 .

Kongen beskyldte Ærkebiskoppen for at staa i landsforræderisk Forbindelse med den norske Konge, Haakon Haakonssøn, der tillige med Sveriges Hersker Birger Ja rl i en Aarrække havde haft Tvistemaal med Danmark. Lige fra Erik Plovpennings sidste Aar havde der været ført forgæves For­ handlinger mellem Landene, og tilsidst var Nordmændene fra Trudsler gaaet over til Hærgninger i Halland og i Slesvig. Nu fandt Christoffer sig under Ud­ viklingens Pres tvungen til at søge en fredelig Afslutning paa Striden. Haakon Haakonssøn sejlede da i Sommeren 1257 til Danmark med en præg­ tig Flaade paa 315 Skibe og kom 26 . Juni til København, hvor han til Be­ folkningens Uro og Bestyrtelse ankrede i Revshaledybet. Christoffer kom tre Dage senere til Byen med en stor Hær og et stort Følge, hvori var Jakob Erlands­ søn og tre Biskopper og Roskildebiskoppens Vasal, Fyrst Jarmer fra Rygen. Ved Christoffers kloge Optræden blev de gamle Mellemværender forligt, og de to