KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

S t r i d i g h e d e r 121 Konger sluttede Venskab, saaledes at Christoffer skulde være som en Søn af Haakon og denne være som Christoffers Fader, og de vilde fremtidig gensidig støtte hinanden mod alle Fjender. Og alle var glade, undtagen Ærkebiskoppen og Fyrst Jarmer. Næste Aar gjorde de holstenske Grever Indfald i Jylland, og Fyrst Jarmer hærgede paa Sjælland samtidig med, at de sjællandske Bønder paany gjorde Oprør. Christoffer stillede Krav om norsk og svensk Hjælp, og denne var under Forberedelse til de følgende Aar 1259 . Mortensdag 1258 holdt Ærkebiskoppen et Kirkemøde i København, hvor han indskærpede Vejle Konstitutionens Krav.16) Paa samme Tid ønskede Christoffer at faa sin udvalgte Søn Erik højtidelig kronet, men Ærkebiskoppen forbød dette under Bands Trudsel. Dette bragte Bægeret til at flyde over, og Kongen lod Ærkebiskoppens egen Broder Niels fængsle ham i Skaane 5 . Februar 1259 , og han førte ham til Borgen Hagenskov (nu Frederiksgave) ved Assens. I Lunde Stoft lystes øjeblikkelig Interdikt i Henhold til Vejle Konstitutionen, og dette efterfulgtes 9 . Februar i Roskilde Stift. Her var Jakob Erlandssøns Sø­ stersøn, Peder Skjælmssøn Bang, bleven hans Efterfølger og tro Tilhænger. Han udstedte sit Brev fra sin Borg i Havn. Han var endnu 10 . Marts i Roskilde, men flygtede derefter skyndsomst til Schaprode paa Rygen, hvor han 22 . Marts krævede, at Roskilde Kapitel skulde overholde Interdiktet og ikke afholde Mes­ ser trods hans Forbud. Kongen bemægtigede sig Borgen og Bispestolens Gods. Men 17 . April vendte Biskop Peder Skjælmssøn tilbage i Følge med Fyrst Jarmer og Hertug Erik Ab elsøn og deres Hær. De landede paa Sjællands Kyst og naaede allerede næste Dag København, hvor Hæren trængte ind gennem Plankebefæstningen paa det Sted, som længe efter kaldtes Jarmers Gab. Den nøjagtige Beliggenhed af Gabet er ikke angivet i Dokumenterne, men det er rimeligt at søge det ved det Gab i Volden, hvor Gravens Overflodsvand blev bortledet mod Øst og som ligger mellem Vestergade og Studiestræde. Venderne hærgede Byen og angreb Borgen, som ogsaa synes at have lidt betydelig Skade, de satte sig dog ikke fast her, men drog videre paa Plyndrings­ togt ud over Sjælland. Biskoppen maa have været utilfreds hermed, thi næste Aar udstedte Pave Alexander IV et Brev, hvori han under Bands Straf truede Ryboerne til at erstatte Roskilde Bispestol de store Ødelæggelser, de havde anret­ tet paa Borgen Købmanne havn.17) Uroen i Landet steg til Tøjlesløshed, og 29 . Maj 1259 døde Kong Christoffer i«) S.R.D. V p. 595 jfr. O. Nielsen. Kbh. H. o. B. II p. 5 . ” ) K.D. I Nr. 19 .