KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

122 S t r i d i g h e d e r pludselig i Ribe. Man mente almindeligt, at han var forgivet af Ryd Klosters Abbed Arnfast. Fyrst Jarm er fortsatte sine Plyndringer, og 14 . Juni bibragte han Enkedronning Margretes sjællandske Ledingsopbud et knusende Nederlag ved Næstved, og Peder Skjælmssøn forbød, at de dræbte Ledingsmænd blev be­ gravet i viet Jord. Nedslaaet over Modgangen søgte Enkedronningen nu Forlig med sine andre Modstandere og løslod Jakob Erlandssøn af Fængslet paa Hagenskov. Haakon Haakonssøn havde imidlertid sluttet Forberedelserne til sit Togt, og skønt han inden Afrejsen var underrettet om Kong Ghristoffers Død, fort­ satte han dog sin Færd til København, hvortil hans Flaade ankom i Midten af Juli. Fyrst Jarmer og Biskoppen blev saa skrækslagne herover, at de straks for­ lod Sjælland og drog til Venden. I København udvekslede Haakon og Enkedronningen Gaver, men han var ikke tilfreds med, at Enkedronningen var gaaet paa Forlig med sine Fjender. Selv om Venskabets ydre Former endnu bevaredes, da Kongen drog tilbage til Norge, var dets virkelige Indhold gaaet tabt, og Danmark kunde nu ikke regne med norsk Støtte. Om Enkelthederne i Københavns Udvikling under Peder Skjælmssøns Styre i 1250 -Aarene vides ikke meget. Et lille Tidsbillede giver et Brev af 25 . August 1258 fra Pave Alexander I V N ) Peder Skjælmssøn havde meddelt Paven, at Borgerskabet i Købmannehavns Borg havde grebet en forbrydersk Diakon, d. v. s. Præst af lavere Rang, som var en vitterlig Røver og skyldig i mange Ugerninger, og havde dumdristigt hængt ham i Galgen. Derfor bad de om Absolution. Paven krævede, at Hovedmændene skulde fremstille sig personlig for ham, men gav Biskoppen Tilladelse til at tilstaa de øvrige, som var mange, Absolution paa Kirkens sædvanlige Vilkaar. Byen fik i den Tid sit Hospital for Spedalske, bygget paa Bymarken nord for Vejen til Solbjerg og Valby og vest for den tørlagte Gjeveaa. Allerede i 1253 , medens Jakob Erlandssøn var Biskop i Roskilde, lod han et tilsvarende Hospital bygge i denne By.19) Det københavnske er vel bygget efter Forbilledet i Stiftsstaden, men da det ikke nævnes i Stadsretten af 1254 , er det først opført i Peder Skjælmssøns Dage. Det omtales tidligst, da Pæter Olafssøn af Kalwæris (Karise) i sit Testamente af 1261 giver Hospitalet i Hafn en Gave.20) St. Olaf var Hospitalets Værnehelgen. I 1275 skulde Borgere, der havde Helligdagsarbejde i Havnen betale en Penning i St. Olafs Blok til Hospitalet.21) 18) KD. I Nr. 18 . 19) Joh. Knudsen, P. Hansen Resen. Roskilde p. 61 . 20) Suhm. Hist. I p. 925 . 21) K.D. I Nr. 21 .