KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

S t r i d i g h e d e r

126

Indtægter var ringe, og han stadfæstede som sin Forgænger Stadsretten af 1254 .32) Biskop Ingvar Hjort levede i en for Riget stormfuld Tid. Efter at Striden med Kirken var sluttet, tog Kongen egenmægtig Styret i sin Haand, indtil Stor- mændene paa et Rigsmøde i Vordingborg aftvang ham Haandfæstningen af 29 . Juli 1282 , som begrænsede hans Magt og bl. a. krævede et aarligt Møde eller „Parlament, som kaldes Hof“ . Men dette standsede ikke Utilfredsheden mellem Stormændene, som ogsaa havde Klagemaal mod Kongens hele Vandel, og udenlandsk Ufred stødte til. I 1285 kom det til aabenbar Fejde med Norges Konge, Erik Magnusson, kal­ det Præstehader. Den norske Fribytter A lf Erlingsson eller M indrealf hærgede paa de danske Kyster. Folkevisen melder herom:

„O g S ø n d en sejle de tyske M æ n d a lt b a a d e m e d M el og M alt. A lf h a n ligger i Ø re su n d , H a n ta g e r d e t f ra d e n n em a lt“ .

og:

„A lf h a n s ta n d e r i F rem m ersta v n , h a n ser de K o g g er (H an d elssk ib e) fo r K ø b en h av n . K e n d e r I A lf? “

Tilsidst flød Bægeret over. Sammensvorne Stormænd kastede sig over Kon­ gen, der var paa Jagt ved Viborg, og myrdede ham i Finderup Lade om Natten 22 . November 1286 . Paa Rigsmødet i Nyborg ved Pinsetid 1287 rejste den unge Konge Erik (M en v ed ) Klage mod sin Faders Drabsmænd, som blev dømt fredløse og maatte rømme Landet. Men Kong Erik Præstehader holdt sin beskyttende Haand over dem, medens Lubeckerne sluttede sig til den danske Side. 6. Juli 1289 naaede den norske Flaade Øresund og afbrændte Helsingør. Næste Dag sejlede den videre mod København, men Borgerne forberedte sig paa Modstand, og Nordmændene maatte nøjes med at hærge Amager og Elven. I fire Uger laa nu Flaaden uvirksom i Revshaledybet. Underhandlinger førte til intet,'øgNordmændene drog derefter videre til Strandhugst paa Falster. Da Faren i alt Fald foreløbig var dreven over, udtalte Biskop Ingvar i et Brev af 2 . September 1289 en højtidelig Tak til Københavns Raadmænd og Borgerskab for dens Troskab mod ham og Roskildekirken og især for deres gode Forsæt om at ville befæste Byen. Han gav de Borgere, som havde over­ 3 2 ) K.D. I Nr. 28. 29.