KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

128 S t r i d i g h e d e r Nærværelse overgav den til Tue Jacobssøn. Samme Dag beskyldte Peder fra Slangerup den københavnske Kannik Hr. Asker for at have modtaget to Uld­ tøjshoser af en Mand, som fik Lov til frit at udføre sit Flæsk. Kanniken fik otte Ugers Frist til at modbevise Sigtelsen. Den københavnske Borger Hakon, kaldet Craag, maatte bøde til Biskoppen 10 Mark Penge til St. Hansdag, fordi han var krøbet over Byens Planker om Natten. 29 . Januar 1294 underskrev Biskop Jens K rag den nye Stadsret, som om­ fattede i det væsentlige uforandret alle Bestemmelser fra 1254 og 1275 , supple­ rede med adskillige nye, saaledes som det senere skal omtales udførligere.36) Men blandt de nye var der et Forbud, som mere end noget andet vakte Borgernes Mishag, nemlig, at der i København hverken hemmeligt eller aabenbart maatte findes Foreninger og Broderskaber, som sædvanlig kaldes Gilder eller Hvirvinger eller nogen som helst Forsamlinger, som svigagtigt under noget som helst Paa- skud kan træde i deres Sted og hindre denne nyttige Bestemmelse, thi man skal ikke alene afholde sig fra det onde, men ogsaa fra Lejlighed til at gøre det onde. Den, som handlede derimod, skulde bøde 40 Mark, halvt til Biskoppen, halvt til Byens Borgerskab. Men hvis nogen var ude af Stand hertil, skulde han med Vanære udjages af Byen uden Ret til at vende tilbage, og hver, som med Vidende gav ham Husly, skulde bøde 3 Mark. Denne haarde Bestemmelse fandtes ganske vist ikke i Jakob Erlandssøns ældste Stadsret, men han har utvivlsomt ønsket at hævde den, thi i sine Klage- maal i Lund i 1257 opfordrer han med samme Begrundelse Kongen til at for­ byde Gilder og Broderskaber.37) De urolige Aar for Roskilde Bispestol og for Byen, som fulgte derefter har dog muligvis hindret en effektiv Gennemførelse af Ærkebiskoppens Paabud, og Gilderne har under Kronens Besiddelse af Kø­ benhavn i det mindste været taalt, maaske rent ud tilladt ligesom i de øvrige Købstæder. Imidlertid var Peder Skjælmssøns Søstersøn Jens Grand i 1290 bleven Ærke­ biskop i Lund, og efter sin Tilbagekomst fra Rom det følgende Aar traadte han i Jakob Erlandssøns Fodspor. Paa Koncilier i Roskilde 1291 og i Lund 1292 vedtog man en Fornyelse af Vejle Konstitutionen, og det paastodes med Be­ stemthed, at han havde hemmelige Forhandlinger med de Fredløse. Forholdet til Kongen blev mere og mere spændt. 9 . April 1294 lod denne ham fængsle og hensætte i et elendigt Fangehul paa Søborg. I December 1294 forhandlede Kongen med Ærkebiskoppen bl. a. med Biskop Jens Krag som Mellemmand, men forgæves. Og 13 . December lykkedes det Jens Grand at undvige fra Fængslet.

36) K . D . I N r. 33. 37) S .R .D . V p. 594.