KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

130 S t r i d i g h e d e r blev indgaaet med hele Stadens enstemmige Tilslutning, lovede man med Haan­ den paa det hellige Evangelium ubrødelig at holde de Love, Bestemmelser eller Forordninger, som Biskoppen havde udstedt eller vilde udstede i Fremtiden. Endvidere tilskødede man Biskoppen til evig Eje alle Grunde, Huse, Klokker og Indtægter, kort sagt alt, hvad der tilhørte Gilderne og Broderskaberne. Og for at man kunde leve i Fred og Ro, tilskødede man yderligere Roskildekirken alle de Grunde i Byen, af hvilke der ikke hidtil var udredet Skyld, tilligemed nogle smaa Jordstykker udenfor Byens Grave, dog saaledes, at Beboerne skulde blive boende paa deres Grunde og deres Arvinger efter dem, og de skulde betale 6 Penninge aarlig af hver Grund, og hver især skulde af den Jord, han havde uden for Gravene aarlig betale 1 Ørtug (12 Penninge) i Afgift. Men de Penge, som kom ind fra disse Grunde og Jordstykker overdrog Biskoppen til evig Tid til Underhold af syge Mennesker i det Hospital, han havde begyndt at bygge i Staden.41) Den paalagte Grundskyld varede dog ikke til evig Tid, den er bortfalden, allerede før Jordebogen af 1377 blev affattet.42) Hospitalet, som Biskop Jens Krag havde paabegyndt i 1295 , er Helligaands Hus, hvis Kirke siden var Helligaandskirken, og hvis ældste Kapel sikkert laa paa Kirkens Plads. Hospitalets Grund laa syd for Graabrødre Klosters og dets Agevej var det tidligere Store Helliggeiststræde, nu Valkendorfsgade fra Køb- magergade til Niels Hemmingsensgade. I 1377 strakte Grunden sig mod Syd ud til Amager Torv, men Facaden til Torvet, var ikke saa lang som Kirkegaar- dens i vore Dage. Selve Hospitalet bestod oprindelig af flere Smaabygninger, men om disses Antal og Beliggenhed vides ikke meget, ej heller om, hvilken gejstlig Orden, det var underlagt. I 1290 -Aarene fortsattes Ufreden mellem Kong Erik M enved og de Fred­ løse med deres Forbundsfæller. I 1294 afholdtes Møde mellem Parterne i K øben ­ havn, hvor Fyrst Vitslaf af Rügen deltog som den danske Konges Repræsentant, men det var frugtesløst. Først 25 . September 1295 sluttedes Vaabenstilstand paa Hindsgavl, og den blev i 1298 forlænget i 2 Aar. Ærkebispestriden gik sin Gang. Pave Bonifacius V I I I udsendte sin Kapellan Isarnus som Nuntius, og han kom til Danmark i Februar 1296 , hvor han havde en Sammenkomst i København med den fra Fængslet undvegne Ærkebiskop. Denne begav sig derefter til Rom og her behandledes Stridspunkterne, saaledes at Paven 23 . December 1297 kunde fælde sin Dom, der gik Kongen skarpt imod. Jens Grand mødte paa Tilbagevejen Isarnus i Lübeck og overbragte ham selv Pavens Dom ; Isarnus søgte atter Kongen, som dog var ubøjelig. Isarnus

4 1) K.D. I Nr. 38 . 42) K.D. I Nr. 76 .