KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

M O D G A N G S T I D E R

Det var med Betænkelighed, at mange af Rigets Stormænd gik til at vælge Christoffer I I til Konge, thi man kendte hans upaalidelige og troløse Karakter, der havde givet sig Udslag i hans Færd overfor Broderen Erik Menved, som endogsaa paa sit Dødsleje skal have advaret mod at vælge ham. Men det lykke­ des ham ved sine Overtalelsesevner at vinde flere af de afgørende Mænd for sig, dog krævede man, at han forinden Valget paa Viborg Ting, 25 . Januar 1320 , skulde underskrive en stræng Haandfæstning, hvori først Kirkens, dernæst Riddernes og Væbneres og sluttelig Købstadmænds og Bønders Rettigheder blev sikrede. For Borgernes Vedkommende skulde de frit kunne udøve deres Købmands- skab uden ny Tynge og Told og afgiftsfrit udføre deres Varer, medmindre Kongen og de bedste Mænd af skellig Grund og tvingende Nød var enige om et Udførselsforbud. De Laan, som Kongen og hans Mænd havde modtaget af Købmændene, skulde tilbagebetales, og disse maatte ikke som hidtil beskattes ubarmhjertigt. Alle Skatter, Told og anden Tynge, som var opfundne og paa­ lagt efter Kong Valdemars Tid, deriblandt Plovpenge, maatte ikke opkræves fremtidig. Plovpengene var i Erik Menveds sidste Aar steget fra 1 Øre Penge paa Abels Tid til en halv, ja i enkelte Aar en hel Mark Sølv, og de udrededes som kongelig Skat ogsaa af Købstæderne, for Københavns Vedkommende til Trods for Roskildebiskoppens Højhedsret. Ved en særlig Overenskomst, hvis Ordlyd ikke kendes, bortfaldt denne Skat ikke i Købstæderne, men blev omskrevet til en fast aarlig Sum. I København var den „ratione pactiu, d. v. s. efter Overenskomsten, sat til 100 Mark Sølv aarlig d) Christoffer II fortsatte, omend efter andre Linier, sin Broder Erik Menveds nordtyske Politik, og med samme Resultat som tidligere. I 1325 var til Befolk­ ningens Forbitrelse blandt andre tyngende Skatter ogsaa Plovpengene, der nu udrededes med 1 Mk. Sølv, genindført trods Haandfæstningen. i ) K .D . I N r . 76 .