KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

M o d g a n g s t i d e r

142

forskellige Klædevarer, 3 Sider Flæsk, 1 Læst Salt i Tønder, 2 Kister og Køje­ klæder, 1 Tønde 01 og 350 Læster tomme Tønder. Lübecks Arkiv har bevaret disse Klagemaal fra Lübecks, Stralsunds og Ro­ stocks Borgere; de er kun et Uddrag af Lister over disse Byers samlede Tab i danske Farvande, men de har sikkert haft talrige Sidestykker, som nu er tabt, fra andre Byer. Holstenerne var, som det vil ses, bjærgsomme Folk. I denne urolige Tid var Biskop Jens H ind død i 1330 , men hans Efterfølger Jens Nyborg opgav ikke Bispestolens Krav paa deres Gods. Han stadfæstede i 1331 Roskilde Kapitlets Rettigheder, som mange vilde berøve det, og i 1337 lod han Ingvar Hjorts Breve om hans Overtagelse i 1328 af Borgen og Lenet i København læse paa Tinge.9) Det er muligt, at denne Tinglæsning har været Indledningen til Biskoppens Overtagelse af Borgen, men Dokumenter herom er i alt Fald ikke bevarede, og endnu i Juli 1340 var Borgen i Grev Johans Besiddelse,10) men inden næste Foraar var Roskildebiskoppen Indehaver af Borgen og, som før omtalt, Part­ haver i Kaperiet i Sundet. I Foraaret 1340 gik Grev Gert paa Plyndringstogt i Nørrejylland med en stor Hær, og 1 . April blev han dræbt i Randers af Niels Ebbessøn. Imidlertid var Christoffers yngste Søn Valdemar, siden kaldet Atterdag, bleven voksen, og efter at han havde tilbragt sin Ungdom ved Kejser Ludvig af Bayerns Hof, befandt han sig i 1338 hos sin Svoger Markgrev Ludvig af Brandenburg, hvor fordrevne danske Stormænd sluttede sig til ham, og hvor han antog Titlen „ret Arving til Danmark“ . Efter Grev Gerts Drab søgte Grev Johan saavel som Grev Gerts Sønner Forbindelse med ham og søgte at vinde ham ved en Ægteskabsplan med Grev Gerts Datter. Han gik først ind derpaa, men snoede sig med sin Forhandlingsdygtighed atter fri og ægtede i Stedet Hertug Valdemar af Sønderjyllands Søster Helvig. Brylluppet fejredes paa Sønderborg Hus i Pinsen 1340 og St. Hansdag blev Valdemar Atterdag hyldet som Konge paa Viborg Ting. Ved Medgiften søgte han at bringe saa meget, som han evnede, af Jylland under sit Styre. Derefter vendte han sig i 1341 mod Sjælland. Først søgte han, omend forgæves, at faa Midler til at indløse Vording­ borg. Derefter bød der sig Muligheder ved København. Endnu 8. Juli 1340 sad Marquard Stovæ den ældre og Otto Gholenbek paa Borgen som Høveds- mænd for Panteherren Grev Johan og gav Lübeckerne Tilladelse til at komme til København som Købmænd eller under Sildefisket.11) Men i Løbet af Efter- aaret fik Biskop Jens Nyborg af Roskilde Borgen i sit Værge og 16 . Januar o) K.D. INr. 49 . 51 .

10) K.D. INr. 55 . 11) K.D. INr. 55 .