KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

4 L a n d e t s T i l b l i v e l s e En T id derefter skete Isens sidste Fremstød. Den trængte fra Østersøen paany frem til Langelands Vestkyst og ind i Store Belts Dalstrøg indtil Sprogø og Halskov ved Korsør. D erfra gik Isranden i en Bue, hvis konkave Side vendte mod Nordvest gennem Syd- og Østsjæ lland over Københavnsegnen, hvor den i Dyrehaven mødte den skaanske Is, som væltede ind mod Sjællands Østkyst.1) Snart tab te Fremstødet sin K r a f t; Bræen blev standset i sin Fremadskriden og blev til Dødis, og Afsmeltningen tog F art paany. Ismasserne dvælede en T id lang i en Linie tæ t nord for den nuvæ rende Nordkyst af Køge Bugt og tværs over Kalvebodstrand med en Tunge frem over Nordenden af Amager, derpaa vigende tilbage over G runden Knolden i Drogden, over Sydenden af Saltholm, over Nordre F lint og videre over til Skaanes Kyst ved Malmø. Siden veg Isen stadig længere nord p a a op gennem Sverige, og Bræen i Østersøen blev til aabent Vand. Det er denne sidste Nedisning og dens Afsmeltning, som h a r form et L and ­ skabet omkring København. Det var ufattelig store Naturkræ fter, som var i Virksomhed ved Landskabets Tilblivelse. M an kan regne, at Østersøens Bræ mod Nord, hvor den laa højest, ha r naaet de skandinaviske Højfjelde i Højde,2) og at Bræen under det sidste Fremstød i Øresund her har været flere Hundrede Meter tyk. Isens knugende Kæmpevægt over L andet havde bragt dette til Sænkning, og da det blev befriet for Byrden ved Afsmeltningen, hævede det sig atter. Men paa den anden Side var der bundet saa meget V and i den store Iskappe, at Havfladen, da Istiden var pa a sit Højeste, laa meget lavere end nu og først efterhaanden, som Afsmeltningen skred frem, steg til Nutidens Niveau. Det er ikke let at fastslaa det indbyrdes Forhold mellem disse to Stigninger, af hvilke Vandstigningen var ens overalt i det frie Hav, medens Landhævnin­ gens Størrelse varierede fra Syd til Nord. De foreliggende Forhold viser, at n a a r Isen kunde skyde en Tunge frem gennem det nuværende Øresund, m aa T errainet her allerede den Gang have været lavere end Omgivelserne mod Øst og Vest. Ved Afsmeltningen samlede Smeltevandsfloderne sig i denne Dal. Mod Nord, i Kattegats østlige Del, havde Dalbunden allerede længe ligget under Havets Overflade, men T errainet var i Stigning, mindst mod Syd, men tiltagende nordefter og meget stærkere paa den svenske Side af K attegat end i det nuværende D anm ark .3) 1 ) Oversigt over Danm. Geologi D .G.U . V R Nr. 4 p. 113 ffg. V . Milthers Nordsjæll. Geologi D .G.U. V R Nr. 3 117 ffg. 2) S. A. Andersen. Det danske Landskabs Hist. p. 124 . 3) Oversigt over Danm. Geologi p. 155 ffg.