KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

M o d g a n g s t i d e r 145 Derimod var Kong Magnus Smek i Sverige, som allerede i 1332 havde købt Panterettighederne i Skaane, ikke Stæderne venlig stemt. Han røvede deres Gods og fængslede deres Borgere, og i 1342 nægtede han dem Adgang til Mar­ kederne i Skaane. Som Modtræk indbød Kong Valdemar Liibeckerne og Ham­ burgerne sammen med mange andre Købmænd til at komme til København i Sildetiden. I denne Sommer belejrede Kongen Byens Stentaarn foran Havnen, hvilket var besat af Holstenerne, og Købmændene sluttede sig til Kongens Folk. Derved gjorde Kongen sig Grev Johan til Fjende, og dennes Høvedsmand paa Vording­ borg Marquard Stovæ den yngre ilede de belejrede til Hjælp med holstenske Tropper. Samtidig sendte Kong Magnus en betydelig Styrke fra Skaane over til Angreb paa Valdemars Folk i København. Men Kong Valdemars Marsk, den tyrolske Ridder Friedrich von Lochen ilede i Hast fra Sydsjælland med sine tyske og danske Krigere. Det kom 26 . Juni 1342 til en Kamp ved Blithebro i København, hvori Friedrich von Lochen tilføjede Fjenden et alvorligt Nederlag, og han sendte mange Fanger til Lübeck, hvor de blev lagt i tunge Lænker, indtil de betalte deres Løsepenge.18) Blithebro i København er utvivlsomt Datidens Navn paa Højbro og Byens Stentaarn, som i Jordebogen af 1496 kaldes Kringelen, laa sydøst for Østergaard og afsluttede her Byens Vold ved Stranden. Marquard Stovæ den yngre træffes endnu en Gang i København, nemlig i 1346 , da han blev overvundet i Tvekamp af Kongens Mand Albert von Oost og hensat i Fængsel paa Borgen, indtil han undveg næste Aar. Den udkæmpede Strid vakte Opmærksomhed viden om, og den berømmes i følgende Ord af den østrigske Digter Peter Suchenwirt: „Man hørt von den Galandern gar wenig süsses Singen, nur die scharffen Klingen, die gaben auf den Helm Klang“ .19) Men Kampen bragte ingen Afgørelse, thi hverken Borg eller Taarn kom i Kong Valdemars Haand. De holstenske Panthavere videresolgte deres Pant til Magnus Smek, der købte et Krav paa 3050 Mk. Sølv af Tyskerne Conrad von Piessen og formodentlig Resten af Marquard Stovæ. Den svenske Rimkrønike siger herom: „De (danske) borgede tre tusind Mark og halvtreds, af en Herre, hed Conrad von Pless. Derfor havde han Pant fuldgodt: Køb- manhaven og Gurre Slot, Roskilde to Herreder, Taarnet ved Havn, og dertil tre Herreder ved Navn Sømme Herred og Tune og Lille, disse var det . ) 18) S.R.D. V I p. 524 . Detmar Liib. Chronicon ed. G rautoff I p. 253 . K .D. II Nr. 1 . 26 . Juni. is) Hist. Tidsskr. 4 R. V.Litt. p. 16 . 20) Ellen Jørgensen. Valdem ar A tterdag p. 106 , Roskilde to H erreder var Støvnæs og Smørum Herreder, af hvilken det første tilhørte Valdemarsgaven, og det sidste var givet Biskoppen som Len, fordi han var Kongens Kansler. Københavns Historie Bd. I 10