KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

162

K ø b e n h a v n i D r o n n i n g M a r g r e t e s T i d var. De svarede ikke, men skød med en Bøsse gennem Frakken p a a en af D ron­ ningens Mænd. Derefter lagde Vagtholdet til med to Snekker og bød dem stryge Sejl og spurgte, om de var Ven eller Fjende. Men de gav intet Svar. Saa tænkte Vagtmandskabet, at de m aatte være fra W ismar eller Rostock, og de lagde nu

til med fire Snekker og et stort Skib og spurgte igen som før, hvem de tilhørte. Nu svarede de fremmede med Spørgsmaalet om, hvem Vagtskibene tilhør­ te. Der svaredes, at det var Dronningens Folk og spurgtes igen. Saa mod­ tog m an endelig det Svar fra dem, at de var fra M eck lenburg; dermed lag­ de de deres Skibe sam­ men, og Skipper Lorents band t sit Skib til det an ­ det, og de slog fra sig og sprang om Bord i det dan­ ske Skib, hvor de drev Dronningens Folk tilbage fra Forkastellet indtil bag Masten. Men Dansker­ ne fik igen Overtaget og slog dem ud af Ski­ bet, og der blev dræbt eller saaret 30 af de Danske, og efter hvad

Fig. 41. Dronning Margrete.

der sagdes, 9 af de andre. Og alt dette skete under Feltskriget Mecklen­ burg. Saa skiltes Skibene, og Dronningens Folk lagde sig igen ved København, og de tyske Skibe ankrede ved Dragør. Da Dronningens Folk var kommen i Orden, lagde de ud paany med tre store Skibe og tolv Snekker. Men da de kom til Lorents’ Skib, fand t de ingen om Bord, da alle havde rømmet det og var flygtet i Baade til Malmø, og derved havde de forbrudt deres Ret til Skibet. Men det andet Skib blev fundet med væbnede Folk om Bord. Og denne For­ klaring bekræftede Vagtmandskabet med deres Ed i Dronningens Nærværelse. Folkene vilde have Skibene og deres Ladning gjort til Bytte, men Dronningen