KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

pelsbro, gennem den dybe Rende, som siden hed Grønnegaards H a v n ; sydligere kom et Tilløb, ligeledes fra Amagersiden, lidt nord for Langebro mellem L and ­ grunden og den saakaldte Havfruegrund. P aa Sjællandssiden forgrenede Løbet sig imellem Slotsholmen og Bremerholmen. Havneløbet udvidede sig syd for Toldbodbommen til Bredningen H ukken, det nuvæ rende Orlogsværfts Bassm. Længere mod Nord blev det af G runden Ryggen delt i et smallere Løb, Jyde­ renden, mod Vest og Hovedløbet, Inderrheden, mod Øst, og disse to Løb for­ enedes til Kroneløhet, som mellem Stubbegrunden p a a den nordlige og Revs­ halegrunden tilligemed S vanegrunden p a a den sydlige Side strømmede ud i Kongedybet. Strømmen, som begyndte ved Vridet, synes ikke alene at have sendt sit Vand gennem Havneløbet, men ogsaa en Sidegren op gennem den Lavning, hvori nu Byens tre Søer ligger, og videre ud gennem Kroneløbet. Endnu vestligere laa det sidste af Københavnsegnens Smeltevandsløb. I Sorterende, i den sydlige Del af Kalvebodstrand, dannede der sig en Tunnelaa, som fortsatte sit Løb op gennem den Dal, hvori den sydlige Del af H a n estrup Aa siden fik sit Leje, og videre gennem Grøndalsaaens, Bispeengens, Løgteaaens, Lersøens og Rosbækkens Dale, indtil den syd for Gamle Vartov gennem Skude­ løbet strømmede ud i Hovedstrømmen. Saalænge Bræen endnu laa fast mod Syd ved Køge Bugt, var Vandløbene pa a det isfrie Land mod Nord hindrede i deres Løb sydover, og deres V and blev ført Øst pa a langs Isranden, hvor Vejleaaen og Brøndbybækken, hvis ældste Navn synes at have været R inebæk, udhulede en Dal, som bragte det til Sorte­ rendestrømmen ved Hvidovre. Harrestrupaaens nordlige Del, som var Afløbet mod Syd fra Kagsmose og andre vestligere Moser, løb i Sorterendestrømmen ved Damhuskroen. I Bispeengen flød Sorterendestrømmen over, saaledes at der foruden Hoved­ løbet gennem Løgteaaen dannedes et Afløb mod Øst gennem den oprindelige Ladegaardsaa, som fra Bispeengen til Biilowsvej fulgte det kendte Aaløb, men derfra videre mod Øst laa sydligere end det ved Kunst gravede Aaløb i Aaboule- varden. M an kunde for a t undgaa Forvekslinger kalde den oprindelige Lade­ gaardsaa for Gjeveaaen efter Bispeengens gamle Navn Gjeveholmen og forbe­ holde Navnet Ladegaardsaa for det kunstig gravede Løb. Gjeveaaen forenede sig lidt sydøst for H jørnet af Rosenørns Alle og Vodroffsvej med Smeltevands­ løbet i Søernes Dal. I sit fortsatte Løb mod Nord modtog Sorterendestrømmen Afløbet fra Utters- lev Mose, som gennem Emd rupbæ kken passerede den Dal, som siden efter An­ lægget af en Mølledæmmng ved Kongevejen blev til Emdrup S ø ; oprindelig har Utterslev Moses Afløb vist fulgt Gentoftedalen op til Ordrup Enge, men