KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

K ø b e n h a v n s o m E r i k a f P o m m e r n s B y 167 Derefter høres der ikke mere om Forhandlinger i Sagen, men 5. Marts 1421 lod Kong Erik paa Sjællands Landsting optage et Stokkevidne om, at paa den anden Onsdag i Fasten, 12. Februar, havde Biskop Jens været paa Tinget inden de fire Stokke og sagt, at han takkede vor naadige Herre Kongen, fordi h an lod ham vel ved Rette og nyde Fred og Skel.8) Den O rdning, som er gaaet forud for denne Biskoppens Udtalelse, kendes ikke, men han rejste ikke yderligere Krav, og der var Fred om Byens og Slottets Erhvervelse i Resten af Erik af Pommerns Regeringstid. København vedblev at være Kongens By, og den udviklede sighurtigt til at blive Kongens sædvanlige Residens, Kancelliets Sæde og Rigets Hovedstad. Men en nødvendig Følge af Kongens Beslaglæggelse af Slottet var, at der m aatte opføres en ny Residensgaard for Roskilde Biskop. Utvivlsomt blev den paabegyndt meget snart efter Februar 1417, men da Bispearkivet er brændt i 1728, er det bevarede Dokumentmateriale saa sparsomt, at denførstnævnes lejlighedsvis i en Beretning om et Hansemøde i Byen 1441.9) Den kom til at omfatte Grundene Nr. 252 og 253 i Jordebogen af 1377, hvor to Kanniker boede sam t Vor Frue Skoles Grund, og svarede altsaa til den sydvestlige Del af Universitetets nuværende Plads. Konsistoriebygningen er en endnu staaende Rest af Gaarden. Bispegaardens Anlæg medførte, at Kannikerne maatte søge nye Boliger, og det er ved den Lejlighed, at Store Kannikestræde blev Hjemstedet for Kannike- gaardene. I 1377 var der ikke andre her end Dekanens Gaard. Endvidere m aatte Vor Frue Skole flyttes til den Grund i Skindergade, som i 1377 var Nr. 269, tilhørende Biskoppen, og hvor Werner Pundere boede. I Dokumenterne nævnes Vor Frue Skole paa denne Plads først 3. Maj 1468.10) Ved Københavns Overgang til Kronen stadfæstede Kongen Stadens Privile­ gier, og Borgerne beholdt den gamle Stadsret af 1294 , dog med de Ændringer, som Forholdene krævede. Stadfæstelsen findes kun bevaret i en sen, ikke helt korrekt Afskrift.11) Den er af enkelte Historikere opfattet som en privat Kom ­ pilation, men Lovens Indledning viser en saa ejendommelig Overensstemmelse med Kongens hele Tankegang, da han krævede Byen overdraget, at m an maa formode, at Afskriften er taget efter et kongeligt Brev fra Tiden kort efter Overdragelsen i 1417. Den danske Handel og de danske Købstæder var i god Fremgang i Begyn­ delsen af det 15. Aarhundrede, dels fordi Vitaliebrødrenes Magt blev brudt, saa

8) Danske Mag. V p. 300. 9) H.R. II R. Nr. 408. 10) K.D . IV Nr. 116 . 1 1 ) Kgl. Bibi. gi. Kgl. S. Nr. 3156 4°. Rosenvinge. GI. Danske Love V p. 125.