KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

7

L a n d e t s

T i l b l i v e l s e

har, efterhaanden som Issmeltningen tillod det, søgt den kortere Vej gennem Emdruplavningen. Da Issmeltningen var endt, standsede Smeltevandsflodernes Løb, og deres Floddale blev tørre som Grøndalen, eller de optoges af mindre Aaer og Bække, som næredes fra Kilder, Søer og Damme. Dalbunden i Flodlejerne er som oftest belagt med Singels eller grovt Grus, og herover dannede der sig, hvor den ligger over Daglig Vande, sædvanlig et Lag Tørv eller Aadynd. Men hvor Lejet i Tidens Løb blev sænket under Havfladen, blev det efterhaanden fyldt med Lerslam eller med det hvide Strandsand i et indtil flere Meter tykt Lag. Navnlig i Kalvebodstrand, mellem Holmene ved Revshalen og ved Sjællands Kyst har Tilsandingen været stærk. De nordfra kommende Vandløb, Vejleaaen, Brøndbybækken, Harrestrup Aa, Gaasebækken ved Kongens Enghave og Gjeveaaen kunde frit optage deres Løb mod Syd, og Strømføringen i Smeltevandsdalen skiftede derved fra nord- gaaende til sydgaaende Strøm. Harrestrup Aa og Gaasebækken eroderede nu den spinkle Rende, Søndre Løb i Kalvebodstrand, hvorved deres Vand gennem Trestensløbet blev overført til Havnestrømmen og ført nordefter. Gjeveaaen vendte sig mod Syd gennem St. Jørgens Søs Dal og den optog i sin venstre Bred flere Smaabække, navnlig gennem Sortedamssøens og Peblingesøens Dal. Det maa fastholdes, at alle disse Bække og Aaer havde deres Løb paa Landjorden, thi i Afsmeltningstiden og længe efter var Landet i stærk Stigning, saaledes at ikke alene Forbindelsen bevaredes mellem Sjælland og Skaane, men ogsaa store Dele af Kattegat laa tørre. Øresund var kun en Floddal, og Kattegat indskrænket til Farvandet omkring den dybe Østerrende. Naar Smeltevandsfloderne mistede deres Fart, og Vandmasserne kom til Ro i Søerne foran Bræranden, bundfældedes det Materiale, som de medførte, i regelmæssige Lag, de saakaldteJFary, som nederst bestaar af groft Sand, der­ efter afvekslende af finere Sand og Ler, indtil de øverst afsluttes af fint slemmet Ler. Det enkelte Varv giver almindeligvis et Aars Bundfældning, og Varverne dannes ovenpaa hverandre Aar efter Aar. Ved at tælle Varvernes Antal i en Serie, kan man beregne det Aaremaal, i hvilket den blev til. I Sverige, fra Skaane og nordefter, har Geologen Gerard de Geer ved Sammenstilling af Lagserier kunnet fastsætte det Tidspunkt, da Skaane og dermed Øresundsegnen blev fri for Indlandsisen, altsaa Afsmeltningstidens Ophør i denne Egn, til 16500— 18500 Aar før Christi Fødsel.4) 4) Oversigt over Danm. Geologi. D.G.U. V Nr. 4 p. 117 . G. de Geer A chronology of the last 12000 years. Congrés Géologique intern. Compte rendu de la X I e sess. Stockh. 1910 . G. de Geer Forhist. tidsbeståmmingar. Ymer 45 Årg. Stockh. 1925 . G. de Geer Datering af den gotiglaciale Isrecession Geol. Foren. Forhandl. Bd. 51 p. 249 . Stockholm 1929 .