KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

182 K ø b e n h a v n u n d e r C h r i s t o f f e r a f B a y e r n det. De førtes i Biskoppen af Roskildes G aard og Have, altsaa i Bispegaarden paa det nuværende Universitets G rund ved Nørregade. Resultatet blev, at der 23. August 1441 sluttedes en endelig Fred mellem Danm ark og de hollandske Stæ- der, men kun en Vaabenhvile mellem dem og Hansestæderne. Kongen skulde til en „Høviskhed“ have 5000 rhinske Gylden afdragsvis af Hollænderne og skulde til Gengæld stadfæste deres Privilegier i Riget, men Afdragene udeblev og Stadfæstelsen blev derfor ogsaa udskudt.9) Christoffer blev nu hyldet i Sverige paa Mora Sten 13. September 1441 og næste Dag kronet i Upsala Domkirke og næste Aar i Jun i i Oslo. Dermed var Forholdene klarede, saaledes at han Nytaarsdag 1443 kunde krones af Æ rke­ biskoppen i Ribe Domkirke. Efter Kroningen i Ribe drog Christoffer til København, hvor h an vistnok snart iværksatte Byggearbejder paa Slottet. Vi kan ikke følge dem i Detailler, men det væsenligste Arbejde synes at have været en Udvidelse af Riddersalen ud til T indemuren, saaledes at den fik om trent den dobbelte Bredde. E t C, som til Slottets Nedrivning var anbragt paa Riddersalens Østgavl, skal efter T rad i­ tionen have m indet om den kongelige Bygherre. 14. Oktober 1443 udstedte Kong Christoffer paa Slottet en ny Stadsret for Byen København.10) Den var i Hovedsagen en Bekræftelse af den i Erik af Pom- merns T id gældende Lov, som dels bestod af den efter Forholdene ændrede Stadsret af 1294, dels af Forordningen af 1422. Paa enkelte Punkter indeholder den Tilføjelser og Ændringer, fremkaldte af Tidens og Udviklingens Krav, ikke mindst en Skærpelse og Indskrænkning i Gæsternes Handelsvilkaar. Det fremgaar af Stadsretten af 1443, at Danske Kompagn i var dannet, da Loven blev udstedt, idet Foged, Borgmester og R aad jo skulde indsætte dets O ldermand. Kompagniet var i Hovedsagen en selskabelig Sammenslutning for Borgerne med det kirkelige Anstrøg, som var nødvendigt for Middelalderens Gilder. I Ly af det selskabelige er der dog sikkert ogsaa dyrket borgerlige og bypolitiske Interesser mellem Brødrene, selv om disse ikke fik deres Udtryk i Gildeskraaen, og Gildeopinionen ha r utvivlsomt h a ft sin Indflydelse i Borger­ skabets daglige Liv. Da Kompagniet 23. M aj 1447 fik sin ældste Skraa ned­ skrevet, og dets ældste Broderbog blev begyndt i 1448, kan dets Oprettelsesaar ikke ligge mange Aar tidligere. De ældste Navne i Broderbogen og i dens Døds­ lister om fatter Personer, som levede omkring 1440, og Borgmestre og R aadmænd fra denne T id, men ingen ældre findes iblandt dem. B landt Brødrene nævnes Kong Christoffer og „Unser genedige frau die Konn ing innd“, altsaa Dronning Dorothea, men ikke Kong Erik af Pommern, hvilket er et yderligere Bevis for, 9) Rydberg. Sveriges Traktater II I Nr. 481. 10) K.D . I Nr. 127.