KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

190

K ø b e n h a v n u n d e r C h r i s t i e r n I Snart efter Edsaflæggelsen i Viborg drog Kong Christiern til København, hvorfra han udstedte et Brev 28. Oktober 1448,5) og Slottet havde h an inde, da Kroning og Bryllup fand t Sted her næste Aar. Kongens Kroningsrejse gik over Nyborg og Korsør, gennem Sjælland til København, hvor Enkedronningen bag Borgens høje Mure afventede hans Ankomst. D a Kronings- og Bryllupsdagen oprandt, 28. Oktober 1449, var der alm inde­ lig Glæde i Byen. Borgerne strøede duftende Blomster paa Gaderne og smyk­ kede deres Huse med grønne Grene og med malede Tæpper, udhængt af V in­ duerne. Vor Frues gamle Kirke var indvendig overalt behængt med religiøse Bil­ ledtæpper; A ltret var klædt med Purpu r, og omkring det var Gulvet belagt med rødt engelsk Klæde. F ra to gyldne Lysekroner, som i gammel T id var skæn­ ket Kirken, straalede de skinnende Lys. Den festlige Procession skred under Klokkernes K lang frem fra Slottet. Først kom 2 T rompetere og 2 Trommeslagere og dernæst den danske og den holsten­ ske Adel med Sværd ved Lænd og iført lange K ap p e r; derpaa atter 12 T rom ­ petere, og 2 Trommeslagere, efterfulgt af de høje Adelsmænd, som bar Kron- regalieme. Nu kom Kongen til Hest med sin Fader, Grev Diderik af O ldenburg paa højre og sin Morbroder, Hertug Adolph af Slesvig, paa venstre Side. Kon­ gens herkuliske Skikkelse ragede op over de andre og synlig for alle. I Kirken gik Kongen op i Koret og indtog sit Sæde med Biskop Henning Uljeld paa sin venstre Side. B landt Følget kan fremhæves Rigens Hovmester Otto Nielssøn Rosenkrans og Rigsmarsken Claus Rønnov. K o rt efter fulgte D ronning Dorothea fra S lo tte t; hun b a r en bræmmet, guldindvævet Kappe og Halskæde, besat med Ædelstene sam t udslaget H aar, knyttet med gyldne Smykker, og hun blev fulgt af en Skare adelige Damer. Ærkebiskop Thuo Juul af Lund ledede den hellige Handling. H an knælede i sit højtideligste Skrud for A ltret og bad med høj Røst og med oprakte Hæ n ­ der og Ø jnene rettede mod Himlen. Derefter knælede Kongen paa Hynderne foran A ltret og blev salvet med Olie paa det blottede Bryst, dernæst paa Skuldrene og paa H aandfladerne og signet med Korsets Tegn. Saa tog Ærkebiskoppen det blanke Sværd, som laa paa Altret, ved Fæstet og lagde det i Kongens aabne H aand som Symbol paa hans verdslige Magt, dernæst Guldkronen med de funklende Ædelstene og satte den paa Kongens Haar, og tilsidst lagde han Sceptret i Kongens højre H aand og sagde: „Med dette Scepter styre den høje Konge Danmarks R ige“ . 5) Regesta Nr. 3797.