KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

196 K ø b e n h a v n u n d e r C h r i s t i e r n I Besætningen blev frigivne som sagesløse, men Borgmesteren, som var bleven over­ bevist om en grov Krænkelse, slap, omend m indre naadigt. 19. Jun i 1462 aab- nedes Forhandlingerne i Refektoriet i Graabrødre Kloster af Kongen selv, som omgivet af Ærkebiskoppen og Biskopperne, R igsraadet og andre Adelsmænd modtog de hanseatiske Udsendinge. H er og paa Slottet blev Møderne i A lm in­ delighed afholdt, enkelte dog i Bispegaarden, i Klostrets Skriftehus og i St. N i­ colai Kirke. Lübeckerne boede i det lybske Herberge, der dog næppe var det samme som det, der kendes pa a Reformationstiden.25) I 1469 blev der igen afholdt Hansemøde i København, denne Gang nærmest om Forholdene i Slesvig og Holsten. 24. August modtog Kongen, hans Broder Grev Gerhard, Æ rke­ biskoppen, Biskopperne, R igsraadet, og danske og holstenske R iddere, Sende- mændene i Biskoppens Gaard Kl. 8 om Morgenen. Næste Dag samledes Sende­ budene til indbyrdes fortrolig Forhandling i det lybske Herberge om dens Køb­ mænds Erstatningskrav for lidte Forurettelser. - Om Søndagen sendte Kongen under Messen i Vor Frue Kirke Brev til Rostocks Afsendinge, om de vilde komme p a a Staleshof, Klædehallen, sikkert i det tyske Kompagnihus, for at for­ handle med ham , Biskoppen af Roskilde og H r. Erik Ottessøn (Rosenkrans) i Fortrolighed om Forholdet i Sverige. løvrigt fand t Møderne Sted i Graabrød- renes Refektorium og paa Slottet, det sidste Møde dog i St. Nicolai Kirke. Forhandlingerne var forbundne med store Vanskeligheder, fordi Kongen ved sine Pengelaan var bleven afhængig af det holstenske Ridderskab saavel som af Hansestæderne, og Enden p a a Legen blev da ogsaa, at Kongen m aatte indgaa paa Ridderskabets Krav, pantsæ tte Kiel til Lübeck og give Afkald paa sine egne Erstatningskrav overfor Hansestæderne. E t lille Intermezzo i Forhandlingerne var et Møde mellem Hansestædernes Udsendinge og Københavns Borgmestre og R a ad i G raabrødre Klosters Vinter- stævnesal, hvori Byens tyske Købmænd klagede over, at R aad et i København vilde indsætte O lderm and i deres Kompagni imod deres Villie, og følgelig hæv­ dede R aadet Stadsrettens Bestemmelser pa a T rods af Kongens Brev af 1454.26) Ved Forordningen af 30. September 1475 søgte Kongen at gennemføre en ny O rdning af Udenrigshandelen, vistnok for at kunne opkræve Tolden sikrere og derved skaffe et større Udbytte af den vigtige Indtægtskilde, omend Frem- gangsmaaden synes noget barok, set med Nutids Øjne. Kongen tilskrev Borg­ mestre og R aad i København, at han efter Aftale med R igsraadene i Danm ark og Norge og af Hensyn til Borgernes Trivsel i de to Lande havde besluttet, at tyske Købmænd m aatte indsejle i Danmark, men danske var det forbud t at sejle til Tyskland med Varer, derimod m aatte de sejle indenfor de tre Riger. Tyskere

25) H .R. II R. V Nr. 235. 245. 26) H.R. II R. V I Nr. 247— 254.