KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

K ø b e n h a v n u n d e r C h r i s t i e r n I 201 Pommern havde søgt om at opnaa dette Privilegium, som var bleven tilstaaet ham ved en Pavebulle af 26. Janu a r 1419. Men der kom intet Resultat deraf, dels maaske fordi Tilladelsen udtrykkelig unddrog Universitetet R et til at have et theologisk Fakultet, ethvert middelalderligt Universitets vigtigste og fornem­ ste, men vel navnlig fordi det skortede Kongen paa Pengene til Oprettelsen.43) Sagen havde været stillet i Bero siden 1419 men blev nu taget op paany uden, at m an dog nøjagtig kender Kongens Motivering for Oprettelsen. Den forløb ikke fuld t saa hu rtigt som Tilladelsen til Helligaandsklostret, og Kongen afrejste fra Rom, før Sagen var i Orden. Næste Aar, medens Kongen drog paa politisk Rejse til Tyskland, begav Dronning Dorothea sig paa Pilgrimsfærd til Rom , for at opnaa Aflad i Jubel- aaret 1475.44) H u n blev naadigt modtaget i Rom 2. Maj og forblev i den hel­ lige Stad til 19. M aj, og under Opholdet udvirkede hun adskillige pavelige Gunstbevisninger, men den vigtigste af dem, Tilladelsen til at oprette et dansk Universitet, saaledes som det var stillet Kongen i Udsigt, blev dog først ud ­ færdiget en M aaned efter hendes Afrejse og i Form af en pavelig Bulle af 19. Jun i 1475 til Ærkebiskop Jens Brostrup af Lund, Thuo Juuls Efterfølger. Selv naaede Dronningen tilbage til Danm ark 19. Juli. I August 1477 forhandlede Kongen med Rigens Biskopper om, at Udgiften ved Universitetets Oprettelse og Drift skulde lægges paa dem selv, Domkapit- leme og andre gejstlige D ignitarer,40) men Sagen fik ingen Fremgang paa det Grundlag, og forinden det lykkedes Kongen at finde andre Udveje til at skaffe Midlerne, meldte en kostbar Festlighed sig, som ikke kunde skydes tilside, idet Plans, den udvalgte Konge, skulde fejre sit Bryllup med Hertuginde Christine, en D atter af H ertug Ernst af Sachsen. D a Bruden pa a sin Bryllupsfærd var kommen til W arnemünde i gylden Karm og ledsaget af et pragtfu ldt Følge af Fyrster, Riddere og Svende, ialt 800 M and og 42 Vogne, blev hun modtaget af Ærkebiskop Jens Brostrup og Rigs­ marsk Claus Rønnov med et lignende stateligt Følge. De ledsagede hende til Skibs til Stubbekøbing og videre over Land til Køben­ havn. Udenfor Byen red Brudgommens Fader, Kong Christiern, Bruden i Møde med et Følge p a a 500 beredne Folk, alle brunklædte og med Besætning af hvide Streger, og efter at han havde bud t hende velkommen, vendte han og hans Følge tilbage til København. Dernæst red Brudgommen, Junker Hans, Bruden under Ø jne med 700 Heste, alle grønklædte og besat med brune, blaa og hvide Streger, og efter at han havde modtaget Bruden og de hende led-

43) A.P. Nr. 1279. 44) Hist. T. V II R. I I I Bd. p. 455 ffg. 45) Werlauff. Univ. Hist. (1850) p. 8.