KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

2 0 6 K ø b e n h a v n u n d e r K o n g H a n s verdslig Domstol, og Biskoppen vilde ikke have denne M and, over hvem han ikke havde nogen Jurisdiktion eller Herredømme, som Dommer, men han hen­ skød Sagen for Ærkebiskoppen i Lund eller en anden gejstlig Domstol. Ogsaa disse Udtalelser lod Biskoppen notarialiter bekræfte.7) Biskoppens Fordringer bar ingen Frugt, og ved Biskoppens Død faa A ar efter, 15. November 1500, havde Kongen Slottet og dets Tilliggende i sin M agt uden flere Indsigelser. Kongen stadfæstede Stadsretten af 14. Oktober 1443, idet han i Overens­ stemmelse med Lovens Slutningsord indføjede de Ændringer, „som tyktes ham nytteligt at væ re“, og den blev underskrevet paa Københavns Slot St. Julianæ Dag 16. Februar 1484. I denne Form kaldes Stadsretten almindeligvis Kong Hans almindelige Købstadsret.8) I Jan u a r 1485 bekræftede Kongen Byens Friheder og Privilegier, som Kong Christiern og hans Forgængere havde givet, og han forbedrede dem ved visse T ilføjelser: Den som dræber, saarer eller slaar nogen, sættes i Byens Hægte eller Gemme, til han er forligt med Sagvolderen eller Kongen og Byen, eller han staar til Rette, som Sagen er til. Forbryder nogen sin Fred i København, skal han have den tildøm t paany paa Bytinget og intet andet Sted. Det for­ bydes under Strafansvar at gaa eller ride med spændt Armbrøst eller at gaa med Sværd, Armbrøst eller andet Værge længere, end til han kommer i sit Herberg. Vil nogen udenlandsk eller fremmed Købm and drive Købmandsskab eller H aandvæ rk som Ligger i Staden, skal han deltage i Kongens Tjeneste og Byens Tynge lige med andre Borgere. Ingen m aa tappe Vin, Mjød, tysk 01 eller Danziger 01 uden at bruge Byens rette Maal, ligesom det har været af Arild i Roskilde. Københavns Borgere m aa kun stævnes til Byens T ing, og de, som handler derimod, skal bøde 40 Mark til Kongen og 40 M ark til Byen. Ingen m aa lægge Gødning og Urensel paa andre Steder, end de af Borgmester og Foged anviste, og ingen m aa grave Grus, Sand eller Ler paa Byens frie Jord udenfor de anviste Steder. Ukvemsord skal paadømmes af 12 Mands Nævn, og et saadan t Nævn dømmer ogsaa den, som rømmer, før hans Sag er afgjort, idet de afgør Sagen med Ed pa a Tinge inden 14 Dage.9) I Tilslutning til disse Bestemmelser m aa det nævnes, at Kongens Haand- fæstning indeholdt det vigtige Paabud, at ingen udenlandske Mænd kunde være Borgmester, Raadmænd, Toldere eller Byfoged, Kæmner eller Byskriver i nogen Købstad, men der m aatte hertil kun ansættes Rigens indfødte Mænd.10) For Hansestæderne fastsatte Haandfæstningen, at Kongen kun m aatte tilstaa

7) K.D . I Nr. 187. 8) Kolderup Rosenvinge. Gamle danske Love V p. 522. o) K.D . I Nr. 174. 10) A. Huitfeld. Danm. R. Kr. II p. 970.