KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

K ø b e n h a v n u n d e r K o n g H a n s 209 lagt til en Frigørelse fra det hanseatiske Handelsvælde, i København saavel som pa a Skaanemarkedeme, i Bergen og paa Østersøens Kyster.15) T il T rods for Privilegiernes Bekræftelse paalagde Kongen stadig Hansestæ- derne nye Afgifter, idet han hævdede, at de efter de Aftaler, som gik forud for Bekræftelsen, m aatte finde sig i nye Bestemmelser. Dette vilde Stæderne dog ikke erkende. I Købstadsanordningen af 31. M aj 1491, som blev vedtaget af R igsraadet, blev det forbudt alle tyske Købmænd at ligge i Vinterleje i Køb­ stæ derne; de skulde fare af Landet inden St. Andreæ Dag (30. November) og komme tilbage med Varer med første aabne V ande; al Handel med Bønderne blev fo rb u d t; de skulde ligge i Kost hos Borgerne, men ingen danske Borger m aatte gaa i Kompagniskab med dem ; der var strenge Straffe for ulovligt Salg af tysk 01 og Forbud mod Udførsel af Heste, Lam, Lammekød og Kokød.16) Kong H an s’ Moder, Enkedronning Dorothea, bevarede efter Ægtefællens Død sin varme Interesse for hans Stiftelse, Helligaandsklostret i København. Aaret efter hans Bisættelse tilskødede Borgmester Bernt Hakenberg paa Enke­ dronningens Vegne Klostret Gaarden Matr. Nr. 64/1689 Str. Kv. i Højbro- strædet sønden for H r. Erik Ottessøns (Rosenkrans) Gaard og norden for Evert Madssøns. Det var en Kronen tilhørende Gaard, som Christiern I 1. November 1458 havde faaet i Mageskifte med Domkirken i Lund, da denne overtog Møn- tergaarden i Malmø, og Lunde Kirkens Mariæ Alter i det nye Kapel havde haft den fra Ærkebiskop Peder Lykke, som købte den 1. September 1424.17) Til Gengæld for Gaven betingede Enkedronningen sig en Gudstjeneste af lignende Form som den, hun fastsatte, da hun ved sin Død udvidede Gaven. 8. December 1495, kort efter Enkedronningens Død, gav Prioren Christiern Torkildssøn Genbrev paa en øget Gave, der nu ikke alene omfattede Gaarden i Højbrostræde, som gav 30 Mk i aarlig Leje, men ogsaa 8 Gaarde og Jorder i Ramsø og Lille Herreder, og af disse Indtægter skulde Klostret udrede Kost og Pleje til 12 fattige, syge og sengeliggende Mennesker i Klostret. Hvis nogen af de 12 døde, eller blev „udvist“ af Klostret, fordi han blev rask, skulde Prioren og Brødrene sætte andre fattige syge i deres Sted. Prior og Brødre skulde paa Hellig T re Kongers Aften, 5. Janu ar holde en „Begængelse“ med Messer og Vigilier for Kong Christoffer, som Dronning Dorotheas Husbonde var, hvis Sjæl Gud naade. En tilsvarende Gudstjeneste skulde afholdes paa Kong Eriks Dag 24. Januar eller der omkring for Kong Christiern, „som og hendes kære Husbond var, hvis

15) Allen. De tre nord. Rigers Hist. I p. 100. 16) Danm. Riges Hist. I I I p. 45. 17) K.D . IV Nr. 63. Dipi. Dioec. Lund III p. 37, 396.

14

K ø b en h avn s H istorie

B d. I