KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

K ø b e n h a v n u n d e r K o n g H a n s

21 1

i København forinden Kong Hans’ Afrejse til Sverige, men der findes intet nærmere bevaret om de ydre Forhold ved denne højtidelige Handling.21) Dronning Christine var ligesom Enkedronningen stærkt religiøst præget. Hendes Almisser og gode Gerninger var mangfoldige, men hun samlede særlig sin Interesse om Franciskanerne eller Graabrødreordenen. Hendes yngste Søn Frans blev navngivet efter Ordenens Stifter, Frans af Assisi, og da hans Fødsel var forestaaende, fik hun 25. Februar 1497 af Pave Alexander V I Tilladelse til at oprette et Kloster for Franciskaner Nonner eller St. Clare Søstre i Køben­ havn.22) Om tren t ved Sønnen Frans Fødsel 15. Juli 1497 nedlagde Kongen og Dronningen Grundstenen til Klostret i Slottets hidtidige Hushave, øst for Pilestræde og syd for Møntergade. P aa G rund af de vanskelige ydre politiske Forhold gik Byggearbejdet langsomt fra Haanden. Under Dronningens Ophold i Stockholm lod hun i 1500 sin Rentemester udbetale 100 Mk. til den udvalgte Priorinde Cathrine W ernerdatter. Først efter at Dronningen havde gennemgaaet Stockholms Belejring og var vendt tilbage til Danm ark i December 1503, lyk­ kedes det at faa Klostret fuldført, saaledes at det kunde indvies paa St. Clare Translations Dag 2. Oktober 1505.23) Universitetet, som i 1479 ved Kong Christierns Mellemkomst havde faaet det gamle R aadhu s overladt for 10 Aar, fik ikke sin egen Bygning inden for denne Tidsfrist. Allerede 19. M aj 1482 bekræftede Kong Hans Universitetets Privilegier; i Haandfæstningen udtaltes, at Universitetet skulde „blive ved Fuldm agt“ til evig T id, og næste Aar, i 1484, kom Kongen overens med Med­ lemmer af R igsraadet om, at „Biskopper, Præ later, Kapitler, Abbeder og menige Klerke, R iddere og Svende“ selv skulde „give en mulig H jæ lp“ til Universi­ tetets Indkomster.24) M an ved ikke, hvormeget denne Skat har indbragt, men den strakte i alt Fald ikke saa godt til, at der kunde tilvejebringes nye Bygnin­ ger. D a nu Fristen for Laanet af det gamle R aadhus forlængst var udløbet, fratog den træ ttekære Borgmester Esbern Jepssøn Skriver sammen med Byens R aad i 1491 Professorerne Raadhuset med M agt paa et Tidspunkt, da Kon­ gen var borte fra Byen. Saasnart dette kom Kongen for Øre, tilskrev han 15. December 1491 Byens R aad , at m an straks skulde give Huset tilbage til Pro­ fessorerne, og at mulige Retskrav skulde udsættes til hans Tilbagekomst.25) Det varede nogen T id, inden m an fand t en Ordning, og det blev Vor Frue Kirke, som m aatte bringe Ofret. 13. August 1492 kunde der tinglæses et Mage­

21) Allen. I.e. I p. 242, 647. 22) Wadding. Ann. min X V p. 539. A.P. Nr. 3564. 23) S.R.D. V p. 514. 24) Werlauff. Kbh. Univ. indtil Reform, p. 18. 25) K.D. IV Nr. 216.

14 *