KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

L a n d e t s N a t u r 11 holdende Plantedele af El, Birk, Kornel, Hassel og Lind, og Pollenundersøgelsen viste, at den stammede fra den ældre Mulleruptid. Bevoksningen viser, at der i Mulleruptiden og heller ikke i den ovenover værende Egeblandingsskovs T id var Forbindelse mellem Østersøen og K attegat gennem Sundet, hvis højerelig- gende Tærskel sydfor Amager mellem København og Malmø nu ligger i Kote -5- 7,0.7) Denne Undersøgelse bestyrkes ved andre Fund. I 1910 stødte m an ved An- læget af Flakjortet paa Saltholms Flak omtr. 4 km Nordnordvest for Saltholms Nordside p a a om trent 5 cm V anddybde pa a et Tørvelag, denne Gang ikke i en af Øresunds dybe Render, men pa a Fladen af Saltholms Landgrund. Der laa et tynd t Lag af Moræneler over Saltholmskalken, derover et Stenlag og endelig Ferskvandsaflejringer, Gytje og Tørv i smaa flade Fordybninger i Mo­ ræneleret. B landt Planteresterne i dette Lag kan nævnes El, Elm, Eg, Lind, Kornel, H indbær, Hassel og Hum le foruden flere P lan ter som Næ lder, Gaase- fod og Strandvandkrans, der tyder paa en Vegetation i Næ rheden af Saltvand. Ogsaa her fandtes altsaa en Egeblandingsskov, som var i Vækst endnu, da det T idspunkt nærmede sig, hvor den skulde synke i H avet.8) I Kroneløbet p a a omtr. 8,8 m V and fand t Rosenkjær i 1892 om trent 300 Al. (188 m) fra Trekosten og om trent 500 Al. (314 m ) fra T rekroner et om trent 0,6 m tykt Tørvelag med et betydeligt Dække af overliggende Strandgrus. Der var Træstammer, Stubbe og Rødder i Tørven og i Moræneleret under den.9) P aa Holsteinsgades Skoles G rund, p a a det nordøstlige H jørne af Holsteins- gade og Livjægergade, fandtes i 1910 en lagdelt Aflejring, der kan karakteriseres ved følgende Profil, m aalt lidt syd for Livjægergade: Moræneler i Kote 3,45, derover Kalkgytje til 3,61 og øverst et Lag af Engtørv til 3,92. 30 m østligere maaltes Moræneler i Kote 2,98, fed sort Gytje til 3,06, Kalkgytje til 3,15 og engagtig, noget dyndet Tørv til 3,45. Begge Steder laa der over Engen Lerfyld op til Nutidsterrainet. Kalkgytjen og den overliggende Engtørv indeholdt talrige velfarvede Skaller af Helix hortensis og andre Landsnegle. Moseformationen synes at have h aft sin Afslutning om trent langs 4 m Kurven.10) Ved Gravninger i Rosenvængets Hovedvej er der om trent 16 m Vest for H jørnet af Rosenvængets Allé m aalt Moræneler i Kote 3,45, Sand til 3,77 og Tørv til 4,08, men intet Spor af Kalkgytje blev iagttaget her. M idt for M atr. 7) Knud Jessen. The forest in North Europe in EpipalaeolithicTime p. 61. Det kgl. d. vidensk. Selsk. Biolog. Medd. X II. 1. Kbh. 1935. 8) Knud Jessen. Moseundersøgelser p. 149. 9) Knud Jessen. Moseundersøgelser p. 147 (1500 in. læs 1520 Fod) Naturen og Mennesket Bd. 15 p. 269 (i Maalangivelsen er Trekroner og Trekosten ombyttede). 10) Hist. Medd. om Kbh. II p. 495 ffg. Noten.