KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

220 K ø b e n h a v n u n d e r K o n g H a n s Plyndringer saavel fra dansk som fra svensk Side og Llibeckerne fortsatte, trods en Aftale i Segeberg i December 1506 deres Handel paa Sverige. I Sommeren 1507 blev der afholdt et nyt Fredsmøde med Hansestæderne i Nykøbing paa Falster, og 7. Juli blev Freden undertegnet. Den efterfulgtes i 1508 af Mæglingsmøder med Sverige i København og andre Steder, indtil den endelige Fred blev undertegnet i København 17. August 1509. I Nykøbing m aatte Lübeck og Stæderne give Afkald paa største Delen af den krævede E rstatning og ophøre med Handelen paa Sverige. Kongen lovede at stadfæste deres Privilegier, men h an opnaaede tillige, at ethvert Hanseskib skulde stryge Sejlet for de danske Orlogsskibe og tillade Visitation. Ved Freden med Sverige fik Kong Hans tilkendt 12.000 M ark og Dronning Kristine 10.000 Mark aarlig af Sverige, indtil Sveriges R aad havde taget endelig Beslutning om at tage enten Kong Hans eller hans Søn Christiern til Konge. Striden var altsaa i Hovedsagen endt med kongelig Sejr, men Vanskelig­ hederne med Lübeck fik trods alle Overenskomster en stedse ufredeligere Karakter. Allerede i Begyndelsen af 1509 erklærede Lübeck, at m an ikke længere følte sig bundne af Bestemmelserne i Nykøbmg-Freden og i August, før Freden mel­ lem Danm ark og Sverige var bleven undertegnet, stod de første Kampe mellem de danske og lybske Flaader. I hele 1509 herskede Krigstilstand, og den danske Flaade plyndrede i Lübecks Omegn, men først 21. April 1510 forkyndte Lübeck officielt Fejde mod Danmark. Kong Hans havde paa sin Side heller ikke været ledig. H an begyndte at bygge en dansk Flaade, der var den lybske jævnbyrdig, paa Væ rfter omkring i Riget bl. a. i Nakskov, K alundborg og København, hvor han vistnok som den første tog Bremerholm i Brug, og det er muligt, at Øen fik sit Navn efter hans Skibbyggere. Allerede i Marts 1510 fik Kongen paa en Rigsdag i Kalundborg af Udsendinge fra alle Stænder bevilget en Pengeskat og Kaperbreve blev udstedt til dem, der ønskede det. Københavns Borgere havde allerede før 1496 begyndt at forbedre deres Bybefæstning, idet de gamle Planker blev afløst af en Mur. Nu i 1510 bevilgede Borgmestre og R aad Penge til „Bygningen“ omkring Københavns By, „for den Frygt og Fare, som nu er paa Færde imellem vor kæreste naadige Herre og de Lybske“, og der opførtes en Skanse paa Bremerholm, „H omm eydheru eller T aarne langs Muren paa Østervold, og Anlæg i og udenfor Øster- og Vesterport, Arbejder, for hvilke Regnskabet delvis først kunde afsluttes i de følgende A ar.46) Da Krigserklæringen kom, var den danske Flaade endnu ikke klar til at stikke i Søen, og Lübeckerne fik Overtaget. En underlegen dansk Eskadre led i April 4 6 ) K .D . I N r . 1 9 2 .