KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

224 K ø b e n h a v n u n d e r C h r i s t i e r n I I U nder langvarige og besværlige Forhandlinger blev Kongens Haandfæstning vedtaget for Danmarks og Norges Vedkommende og beseglet 22. Juli 1513. Det lykkedes derimod ikke at gennemføre Malmøfredens Bestemmelser med T ilslut­ ning af de svenske Raader, men det blev udskudt til et nyt Møde i København i Jun i 1515. Dette medførte atter, at heller ikke Forhandlingerne med Hanse- stæderne og de vesterlandske Stæder kunde bringes til et endeligt Resultat.3) D a Forhandlingerne nærmede sig deres Afslutning, indbød Kongen Stædernes Sendebud til et Gæstebud paa Slottet 17. Juli. Foruden Kongen med sin Moder og Flertugen af Meissens Sendebud mødte Hansestædernes Folk her alle 14 Biskopper fra Danmark, Norge og Sverige. Kongen var ganske vist til Stede ved Taflet, men han spiste intet. Biskopperne sad om firkantede Borde, Stædernes Folk ved et langt Bord ligesom Adelsfruerne, Jom fruerne og Mændene. Og der blev givet 20 R etter ved Kongens T a ff e l; alt blev bud t to Gange, og der blev skænket Claret (Rødvin) Mjød, Vin, Emdener 01 og Dansk 01. Hele Udsmykningen var paa G rund af Landesorgen sort, og der var slet intet Spil. Næste Aften havde Lilbeckerne de andre Hansestæders Folk til Gæster, og Kansleren, R idderne og nogle andre Mænd deltog. „Denne Banket overstraalede meget Kongens Frokost“, kan den lybske Meddeler ikke afholde sig fra at med­ dele hoverende paa L atin m idt i sin plattyske Beretning. 19. Juli blev Aftalen med Sverige om de to Aars Henstand bekendtgjort paa Raadhusetd) I Aaret 1507 mødte Christiern den unge og smukke Hollænderinde Dyveke ved et Gæstebud paa Raadhuset i Bergen, og med hendes Moders, Enken Sigbrit Willumsdatters Samtykke, blev hun hans Frille. H an var stærkt optaget af dette Forhold og tog hende med til Oslo, hvor han byggede et Hus for Dyveke ved Stranden tæ t ved Agershus Slot og gav hende Underhold fra Slottet. Denne aabenlyse Handlemaade gav hurtigt Anledning til Om tale og Misstemning over Landene. Allerede paa Herredagen i Viborg i 1513 drøftedes derfor, hvorledes m an skulde skaffe Kongen en fyrstelig Brud, og med Kongens Samtykke blev der 6. November 1513 udfærdiget en Fuldm agt for Biskop Godske Ahlefeldt af Slesvig og R idderne og Rigsraaderne, H r. Mogens Giøe og H r. Albert Jepssøn Ravensberg til at rejse til Kejser Maxim ilian for at bejle til hans Sønnedatter, Prinsesse Elisab et. De havde Held med deres Hverv, og Ægteskabspagten blev undertegnet i Linz 29. April 1514, hvorefter de rejste videre til Prinsessens H jem i Bryssel,

3 ) A lle n . D e tre n o rd . R . H is t. I I . 1. B o g , 1 ., 2. og 3. A fs n it. *) H .R . I I I S. V I N r . 5 0 5 .