KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

12 L a n d e t s N a t u r Nr. 278 blev derimod m aalt Moræneler i Kote 2,12, okkerfarvet Kalk til Kote 2,47, næsten hvid, mergelagtig Kalk med talrige Skaller af Helix til 3,91 og derover Tørv, hvis øverste Del var afgravet. Disse Lag blev fortsat i hele Vejen svagt faldende mod Øst om trent til Strandboulevarden. Desuden er der foretaget en Undersøgelse ved G rundudgravning paa M atr. Nr. 278, hvor der af Professor K nud Jessen blev m aalt og pollenundersøgt føl­ gende Profil under Vestenden af den nye Bygning: Gruset Moræne i Kote 2,10, derover brun tørveagtig Gytje til 2,35, hvid Kalkgytje til 2,51, graalig noget leret, kalkholdig Gytje til 2,85, muldet Tørv til 2,97, rødliggult Sand til 3,40 og derover Nutids Fyld. Der fandtes mærkeligt nok ikke andre Bløddyrskaller i Gytjelagene end af Helix hortensis, og dette i Forbindelse med Aflejringernes K arakter iøvrigt synes at vise, at Lagene er afsat i et meget lavt Bassin, der periodisk, især om Sommeren, ha r været udtørret. Pollenet var meget slet be­ varet i de to Kalkgytjelag, men Analyser kunde gennemføres af Pollenet i det øvre saavel som i de underste Tørvelag. Det underste Lag viste, at dets D an ­ nelse er begyndt i det første Afsnit af den postglaciale Periode, altsaa væsentlig før Mulleruptiden, men for den senglaciale T id kan der ikke paavises nogen Søaflejring. Det øverste Tørvelag viser, at Aflejringen er afsluttet ved Litorina- tidens Begyndelse. Det øverste Sandlag viste hist og her Tegn til Bænkning og m aa vel efter sin Kote nærmest tydes som en Strandaflejring fra Litorinatidens sidste Transgression. Ved Anlæget af Frihavnen traf m an i 1892 og 1893 ligeledes p aa post­ glaciale Vegetationslag, som blev videnskabelig undersøgt, bl. a. af Rosenkjær. De er af særlig Interesse, fordi deres Undersøgelse kunde foretages direkte i den tørlagte Byggegrube.11) Den sydlige Gruppe, som laa paa den højeste Del af Terrainet, omfattede fire enkelte Strækninger af Tørvejord, som begyndte med Mosen A henved 40 m nord for Havnebassinets Sydvesthjørne i en Bredde af omtr. 12,5 og udvidede sig vifteformet mod Nordøst. Ved Sydvesthjørnet laa Tørvens Over­ flade i Kote - i - 1,9, og Laget var faldende mod Nordøst til henimod Kote -j- 5,7. Tørvelaget, som overalt hvilede paa Moræneleret, var almindeligvis 0,5 m tykt, tiltagende mod Øst til 1,6 m. Hvor Tørvelaget laa dybest, var det dækket med rigelig 0,6 m nyere Strandgrus, men p a a den højere liggende Del var der kun 5 cm Sand. Tørvelaget syntes at være bedst bevaret i Terrainets Fordybninger. Um iddelbart syd for Tørvelagets Sydvesthjørne kunde det iagttages, omend det ikke er rigtig forstaaet af Rosenkjær, at Bølgeslaget havde udhulet og ud- vadsket Moræneleret indtil en Dybde af Kote -f- 3,0, og Udhulingen var fyldt 1 1 ) Naturen og Mennesket Bd. 9 p. 1 ffg. Bd. 15 p. 259 ffg. Knud Jessen. Moseundersøgelser p. 135 ffg.