KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

K ø b e n h a v n u n d e r C h r i s t i e r n I I

235

i Svang i Gejstligheden saavel som i Folkene, og Povl Heliessøn var en Refor­ mernes Talsm and, som svang Svøben med al sin Veltalenheds Styrke; dog vilde han holde sig paa Kirkens gamle Grund. Men andre af hans Medarbejdere gik videre, og bland t Kollegiets Lærere træffer vi Folk som Hollænderen Frans Vormordssøn, der senere blev den første lutherske Superintendent eller Biskop i Lund, Peder Laurenssøn, der blev Lektor ved den lutherske Præsteskole i Malmø, og Anders Liung, senere luthersk Sognepræst og Provst i Malmø. Ikke alene Befolkningen, men ogsaa Christiern II selv havde i de Aar en stærk Heldning mod Luthers Reformation, og i 1520 ønskede Kongen at faa indkaldt Lærere fra W ittenberg til Københavns Universitet efter Samraad med Luther og Melanchton, De udpegede var Mathias Gabler, som blev Professor i Græsk og Præsten M artin Reinhard, der ganske vist ikke fik noget Embede, men som i Fasten 1521 forsøgte sig som Prædikant i St. Nicolai Kirke. Hans for mange uforstaaelige tyske Sprog, hans heftige Fagter og grimaserende Mine­ spil virkede dog saa komisk paa de tilstrømmende Tilhørerskarer, at Kannikerne fik et let Spil ved at lade en ung M and, som kunde efterabe ham, optræde forskellige Steder i Byen. M artin Reinhard blev derved i den Grad latterlig­ gjort, at han m aatte ophøre med sin Prædiken. Biskop Lage Urne havde dog faaet en utryg Fornemmelse af, at Kirkens Stil­ ling vaklede overfor Tidens Strømninger, og at Kollegiatkirken, Vor Frue Kirke, der besøgtes af store Menneskemængder led af Mangel paa Kanniker, og han oprettede med den Motivering et nyt Præbende, Ledøje Præbende paa Ledøje og Smørum Kirker. Den Kannik, som blev dettes Indehaver, skulde have de aka­ demiske G rader og forpligtes til at forelæse ved Universitetet, men han skulde nu og da ogsaa prædike for Folket.16) Poul Heliessøns Virketid ved Karmeliternes Kollegium blev kun kort. Hans Følelser for Kongen blev, maaske særlig efter Kongens Fremfærd i Sverige og ved Diderik Slaghecks Indtrængen som Biskop og Ærkebiskop, stedse mere bitre, og han fremsatte skriftlig og mundtlig de bedskeste Udtalelser. 29. August 1522, St. Johannes Halshuggelsesdag, holdt han i Slotskapellet en Prædiken imod Kongen over Teksten Herodes og hans Bolerske Herodias Grusomhed, som han udviklede saaledes, at Kongens onde Handlinger havde deres Rod og Udspring i hans mod Guds Lov stridende Forhold til Dyveke. Herover blev Kongen saa forbitret, at han Ugedagen derefter fratog Kar- meliterordenen St. Jørgens Gaard. Og kort T id efter rømte Poul Heliessøn fra Byen.17) Men Kongen havde endnu Lyst til at fortsætte, og han lod M artin Rein- 10) A.P. N r. 4307. B jørn K o rn eru p . V or F ru e K . og M . H ist. p. 199. 17) H . J. H elm s. V alkend orfs K oil. H ist. p. 1 9 ffg .

1