KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

K ø b e n h a v n u n d e r C h r i s t i e r n I I 237 Men hvis de vendiske Stæder igen skulde faa alt Salteri af blodige Sild uden­ for deres rette Fiskerlejer i Øresund, eller de vilde købe sig fri for saadan Sise paa V in og 01, skulde Sisen af dansk 01 ogsaa bortfalde. Købstæderne bad yderligere Kongen om, at de uskikkelige Tynger og P aa­ læg, som de hidtil havde lidt under, m aatte blive afskaffede.19) Kravene var nærmest en Indskærpelse og Udvidelse af Forordningen af 1. Juli 1514, og de blev taget til Følge af Kongen i adskillige Købstadsforord­ ninger, for Sjællands, Laalands, Falsters og Møens Vedkommende i en Forord­ ning af 23. M arts 1516, som tillige indskrænkede Markederne paa Sjælland til fire om Aaret, som skulde holdes i Roskilde, Slangerup, Ringsted og Køge.20) T ilbudet om Sisen blev afgjort i en særlig Forordning.21) Kongen og hans Raadgivere havde imidlertid fattet større Planer. De vilde gøre København til den vigtigste Stapelplads i Østersølandene og knuse Lübecks kommercielle Overherredømme. I Aaret 1517 udsendte Kongen en trykt In d ­ bydelse til Købmændene i Europas søfarende Nationer, Franskmænd, Englæn­ dere, Skotter, men navnlig Hollændere og Russere, hvori han opfordrede dem til at komme til København, og han tilsagde dem sin Beskyttelse og store Privile­ gier, n aa r de vilde nedsætte sig i Byen og sammen med hans Undersaatter vilde deltage i Handelens Fordele. Selv vilde han indskyde nogle Hundrede Tusinde Gylden i Handelen. B landt de fremmede Købmænd, som Kongen gjorde sig særlig store An- strængelser for at knytte til Planen, var Fuggernes store Handelshus, der havde sine Filialer i mange af de vigtigste Handelsstæder. Dette vakte stor Harme i Lübeck, som betragtede dette Hus som deres farligste Modstander. Den russiske Handel skulde fremmes gennem en genuesisk Borger, Paolo Centurioni, som havde opholdt sig i Moskva, og med hvem Kongen sluttede særlig Kontrakt. I 1520 blev Hans Mikkelssøn og tre andre Købmænd fra København og Malmø sendt til Stockholm for som „menige DanmarksRiges Købmændsfuld­ mægtige Sendebud“ at indgaa et nordiskHandelsforbund med denne By som Modvægt mod Hanseforbundet. Men de store Planer blev aldrig til Virkelighed.22) Sigbrit havde allerede i nogen T id haft Overtilsynet med Øresundstolden i Helsingør. Nu forlagde Kongen Toldstedet til København, fordi Helsingør sav­ nede en V interhavn og havde en slet beskyttet Rhed, medens begge Dele var i Orden i København. Sigbrit fik saa Tilsynet med Rigets Toldvæsen, og Told­ stedet forblev i København i Resten af Kongens Regeringstid. 10) K .D . I N r. 212. 20) Suhm s Sam l. I I 1 p. 144. 21) Suhm s Sam l. I I I 1 p. 142 ffg. 22) A llen. D e tre nord. R. H . I I p. 270 ffg.