KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

K ø b e n h a v n u n d e r C h r i s t i e r n 11 239 Anbefalingsskrivelser, men der kom først Gang i Arbejdet, da Dronning Elisa- bet 11. M arts 1516 skrev et Brev, hvori hun opfordrede alle sine Undersaatter til at yde Bidrag til Fuldførelsen af det St. Anne Kapel og Gæstehus, som han havde begyndt at bygge, og for hvilket femten Kardinaler i Rom og alle Lan­ dets Biskopper, hver i sit Stift skriftlig havde givet Aflad og Anbefaling.24) Samme Aar, 8. Juni, tog Pave Leo X Fattighospitalet St. Anne nær ved Københavns By i sin Beskyttelse og anbefalede Ærkebiskoppen af Lund, Biskoppen af Roskilde og Dekanen ved Vor Frue Kirke, som vistnok havde givet Grunden til Hospitalet, at skaffe Claus Denne Ret mod nogle „Urettens Sønner“, som havde forsøgt at angribe Hospitalets Ejendomsret.25) Til Hospitalets Underhold ud­ sendtes St. Anne Bud for at indsamle Almisser overalt i de nordiske Riger. Det nye Hospital blev bygget i Nærheden af den Stendæmning, som laa ud for Frederiks Hospital i Amaliegade, og fra hvilken Overfarten til Malmø fand t Sted, og det synes som om Dæmningen fik sit Navn St. Anne Bro efter Hospitalet. I Slutningen af Christiern IF s Regering faldt Claus Denne i Kongens Unaade, og han flygtede da selv tilligemed alle de Syge til Eskildstorp i Smaaland. I disse T ider, nøjagtigt 20. November 1516, blev det vedtaget af Borgmestre og R aad, a t frem tidig skulde ingen Raadm and „gøre Raadmandskost“, d. v. s. betale Gildemad ved sin Indtræden i Raadmændenes Lav, men i Stedet skal han give 20 Mk. i Bøssen og derefter være „particeps“, Lavsbroder, lige med de andre. Sagen er den, siger Raadet, at den yngste R aadm and skal staa ligesaa stor Fare, baade med Sjæl, Gods og Penninge, som den ældste, og det er ikke for Gunst eller Gave, men n aar R aadet vil have nogen Kost eller Kollats sam­ men, da skal det tages af Bøssen.26) Som tidligere nævnt, skulde det i 1515 berammede Fredsmøde mellem Sve­ rige og D anm ark afholdes i Halmstad ved Kyndelmissetid, 2. Februar 1517, men Forholdet mellem Rigerne var allerede forinden Mødet saa spændt, at der ikke var nogen Udsigt til Forstaaelse. I Løbet af Vinteren havde Kongen ladet Arbejdet med Flaadens Udrustning paa Bremerholm gaa for fuld Kraft, og han havde søgt at købe nye Skibe i Holland. I Janu ar forkyndte han den gamle Ledingspligt pa a Sjællandsfar Landsting i Ringsted, og han forordnede Strandvagt paa Kysterne. Da Forhandlingerne i Halm stad var glippede, indkaldtes 29. Marts en Herredag i Kalundborg, paa hvilken Rigsraadet efter kraftig Paavirkning fra 24) R ø rdam . K bh . K . og K l. p. 346 ffg. 25) K .D . IV N r. 346. 2G) K .D . I N r. 192 p. 266.