KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

K ø b e n h a v n u n d e r C h r i s t i e r n I I 243 Kongen bød Tyskeren at standse, men i Kampens Vildskab stødte han Skotten ned. Kongen vendte da forbitret tilbage til Slottet. H an udsendte Hoffets Folk og Vagten, og de bragte efterhaanden Tumulten til at standse. Næste Dag var Byen rolig, men den tyske Knægt, som havde myrdet Skotten, laa aflivet og henslængt paa Gaden. Og paa Vor Frue K irkegaard hvælvede en Høj sig i lange T ider over Skotternes Fællesgrav.35) Derefter blev Hæ ren ført over til Skaane, til Kamp langs Landegrænsen. M idt i Vinterens Kulde ved Hellig tre Kongers Tide 1520 kunde Fremrykningen ske under O tto K rum pen til Trudsholms Ledelse, Togtet førtes til Lands mod Stockholm. I Kampen ved Bogesund, nu Ulricehamn, blev Sten Sture saa alvorligt saa- ret, at han snart efter døde, og det blev hans Enke, Christina Gyllenstierna, som m aatte forsvare Stockholm. Paa et Møde i Upsala 6. Marts gav de svenske Stormænd Tilsagn om at ville tage Kong Christiern til Konge i Sverige, og dette Tilsagn blev 31. Marts godkendt i det danske R igsraad.30) Kong Christiern forblev V interen over i København for at ordne Rigets Pengevæsen og Hærens Proviantering, men især for at udrede Forholdet til Hansestæderne, som ikke var godt. I Malmøfreden havde de lovet at afbryde al Handel med Sverige, hvis dette Land endelig nægtede at tage Christiern II til Konge, og de havde, da Krigen udbrød, omend vrangvilligt gaaet ind paa at opfylde Løftet, men adskillige hanseatiske Skibe søgte at bryde den danske Blokade, og i Slutningen af 1518 laa paa Københavns Rhed fire store lybske Skibe, som var bleven opbragt af de danske Udliggere. Lübeckerne krævede dem frigivet, før de vilde indlade sig paa yderligere Forhandlinger, og Kongen m aatte i Begyndelsen af December indvillige deri. Paa lignende Vis som med Lübeck gik det ogsaa med Danzig. Foreløbig kunde Sagen afgøres ved For­ handlinger. I 1519 forhøjede Kongen Sisen paa 01 og Vin og forøgede for et Aar Afgiften for hver Læst Sild, som Hansekøbmændene udførte fra Skaane, til 2 Gylden for hver Læst, og da Lübeck truede med Repressalier, forbød han alle Rigets Købstæder at besøge Hansestæderne med Skib eller Gods. Hanse- stædernes Snighandel paa Sverige og de danske Beslaglæggelser af Skibene fort­ sattes som før, og der laa ved Nytaarstid 1520 atter 3 store kaprede Rigafarere paa Københavns Rhed. Forhandlingerne med Lübeckerne gik derved i Haard- k n u d e ; Kongens Farbroder, H ertug Frederik af Gottorp fandt det da hensigts­ mæssigt at tilbyde sig til Lübeck som Mægler, og Kongen maatte utilfreds og

med Mistro give ham dansk Fuldmagt. 35) A llen. D e tre nord. R. H ist. I I I a p. 149 ffg. 3G) A llen. D e tre no rd. R . H ist. I I I a p. 199 ffg.

16*