KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

K ø b e n h a v n u n d e r C h r i s t i e r n I I

245

hen. I alt Fald m aatte Kongen i Slutningen af Jun i sende Anton von Metz til Nederlandene, for at kræve den, og først 12. September lykkedes det at faa den udbetalt.40) Snart efter rejste Kongen tilbage til Stockholm, hvor han ankom i M id­ ten af Juli. 7. September 1520 overgav Stockholm Slot og Stad sig til Kong Christiern. Allerede 15. September forlod Kongen Slottet og begav sig til København, men kom paany tilbage til Stockholm i M idten af den følgende M aaned.41) Sveriges Stænder erklærede 1. November Kongen for Sveriges Arveherre, og han blev 4. November kronet i Stockholms St. Nicolai Kirke, ved hvilken Lej­ lighed det nederlandske Gesandtskab overgav ham den gyldne Vlies Insignier.42) I November samlede Kongen paa Slottet R igsraadet og de fleste af de ade­ lige og borgerlige Gæster fra Kroningen, og han lod Slottets Porte lukke. Derpaa fremsatte Ærkebiskop Gustav Trolle skriftligt Klagemaal mod sine Uvenner og krævede dem døm t som aabenbare Kættere. De Anklagede blev stillede for en i den Anledning nedsat gejstlig Ret, hvori Ærkebiskoppen selv havde Sæde, og de blev døm t efter Anklagen. Næste Morgen blev de halshuggede foran Raadhuset. Ligene blev liggende paa Torvet i tre Dage og derefter ført udenfor Byen og brændt paa et stort Baal. Dette store Drab kaldtes siden almindeligt det stockholmske Blodbad.43) Ærkebiskop Gustav Trolle havde været Hovedmanden i denne store Drabs­ sag, og det var vel først og fremmest ham , som gav den det kirkelige G rund­ lag, hvormed han drev den mistænksomme og hadefulde Konges sletteste Instink­ ter til Handling. Men der var ogsaa andre Hjælpere, blandt hvilke Diderik Slagheck var en af de mest frem trædende. H an var en Westfaler, som kom til L andet i Afladshandleren Kardinal Arcimbolds F ø lge; han havde ved sin Læge­ kunst vundet Sigbrits Yndest og var derved bleven Kongens Sekretær og be­ nyttet i diplomatiske Sendelser. Hans kyniske R aad og brutale Optræden under Blodbadet bragte ham med Rette i første Linie blandt dettes Anstiftere.44) Faa Dage efter Blodbadet optog Kongen de tidligere omtalte Forhandlinger om det nordiske Handelsselskab, som skulde fortrænge Hansestæderne. 4. De­ cember vedtog m an Grundtrækkene, hvorefter Handelen skulde samles paa 4 Stapelpladser, nemlig København, Stockholm, en finsk og en nederlandsk Havn. Men Planen kom ikke længere end til Ordene og Papiret.45)

40) A llen. D e tre nord. R. H ist. I I I a p. 281 ffg. 41) A llen. D e tre nord. R. H ist. I I I a p. 296 ffg. 42) A llen. D e tre nord. R. H ist. I I I a p. 303 ffg. 43) A llen. D e tre nord. R. H ist. I I I a p. 315 ffg. 44) A llen. D e tre nord. R. H . I I I a p. 333 ffg. 45) A llen. D e tre nord. R. H . I I I a p. 345.