KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

248 K ø b e n h a v n u n d e r C h r i s t i e r n I I Begravelse; hun døde 8. December. H erfra gav han Befaling til, at Diderik Slagheck skulde fængsles og dømmes. Han blev døm t fra Livet. 24. Jan u a r 1522 skulde Eksekutionen foregaa. Om Morgenen Kl. 9 blev Ærkebiskop Diderik Slagheck af Bøddelen ført ud af Slotsporten, omgivet af en talstærk Vagt, medens Folk stimlede sammen fra alle Sider langs Gaderne til Retterstedet foran Raadhuset paa Gammel Torv. Den forfængelige M and havde pyntet sig til sin sidste Vandring. Paa Hovedet havde han en Silkehue; han havde Fløjls Hoser og Kjortel og under denne en rød Skarlagens ulden Dragt, Skjorte af hollandsk Fæ rred og Fløjls Tøfler. Ved Højbro mødte han sin tidligere Kollega, den kongelige Sekretær, Mester Jesper Brockmand, og han raabte til h am : „Farvel Mester Jesper, se saaledes belønner m an Fortjenesten.“ „Nej, nej. Straf som forskyldt, Straf som for­ skyldt,“ svarede Mester Jesper. Men Sigbrit havde trukket Skodderne for sine V induer paa Amager Torv. Paa Gammel Torv stod i disse T ider Galgen stadig rejst, men i Dagens Anledning var der opbygget et flammende Baal. Bødlen førte først Diderik Slagheck op til Galgen, lagde Strikken om hans Hals og lod ham gaa nogle T rin op ad Stigen, men sagde saa: „Nej, stop, vi skal en anden V ej“ . Derefter blev Ærkebiskoppen ført mod Baalet. Profossen oplæste hans Brøde og hans Straf, og han blev bundet til en Stige og kastet i Flammerne. Med denne R etter­ gang betragtede Kongen Regnskabet overfor Paven og hans Fegat F rants de Potentia som afgjort, og han viste ham ingen synderlig Hensyntagen til de Krav, han iøvrigt havde at stille paa Pavens Vegne i Anledning af Biskop Jens Anders- søn Beldenaks Fængsling eller Beslaglæggelsen af Afladshandleren Arcimbolds Penge.51) Under Christiern I I ’s Ophold i Nederlandene bragte Kejseren ogsaa Spørgs- maalet om den nederlandske Skibsfart 1 Østersøomraadet paa Tale, idet denne siden E fteraaret 1519 var bleven tynget ved en Forhøjelse af de Fastepenge, som de Skibe, der passerede Sundet, skulde betale, men Forhandlingerne førte ikke til nogen Ændring. Kongen fastholdt sin Toldforhøjelse, og n a a r Neder­ landene nægtede at betale, kaprede han deres Skibe, og tvang dem til a t u d ­ losse deres Gods i Revshullet. T il Gengæld stillede Kejseren sig helt uvillig til at yde Kongen H jæ lp med Ryttere og Knægte.52) Hertuginde Margrete besluttede sig da i Foraaret 1522 til at søge Sagen løst og sendte et Gesandtskab til København. Det klagede ikke alene over Told­ forhøjelsen, men ogsaaover, at Toldstedet var bleven flyttet fra Helsingør til København, og var meget ilde berørt over at finde saa mange kapredeneder­ 51) Allen. D e tre nord. R. H . I I I b p. 227. 52) Allen. D e tre nord. R. H . I I I b p. 112, 258. H .R . I I I R . V II N r. 431.