KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

K Ø B E N H A V N U N D E R F R E D E R I K I

Frederik F s Forberedelse til Toget mod København tog Tid. Først 31. Maj 1523 kunde Hæ ren, som blev ført af den dygtige Kriger Johan Rantzau, gaa i Land ved Korsør. H an raadede over 4000 Knægte og 1800 rustede Heste. Kon­ gens Søn, H ertug Christian, ledsagede Hæren. Blandt Kongens vigtigste Raadgivere var H r. Mogens Giøe, som havde svig­ tet Christiern I I , og som nu kom til at staa imod sin Broder, Henrik Giøe, Chri­ stiern I I ’s Befalingsmand paa Sjælland og i København. Adskillige Adelsmænd paa Sjælland og paa Smaaøerne gav nu Frederik I deres virksomme Støtte, ikke mindst Johan Oxe, den henrettede Torbern Oxes Broder. Henrik Giøe ønskede at hindre Kongens Fremrykning gennem Sjælland, men hans Landsknægte gjorde Mytteri, forlangte først deres Sold udbetalt i bedre Mont og nægtede derefter at kæmpe i aaben Mark, thi de havde, sagde de, kun lovet Kong Christiern at forsvare Kobenhavn, og det vilde de gøre. Uden Modstand naaede Kongens Styrke 10. Jun i frem til Byen, hvor den gik i Lejr paa Serreslev M ark, rimeligvis lidt nord for Nørrebros R u n d d e l; desuden blev der bygget en Skanse ved Valby. Til Søs lagde en Flaade paa 23 Skibe fra Liibeck, Rostock, Stralsund og Danzig sig i Revsgattet ud for St. Anne Bro, og nogle Jagter spærrede Løbet gennem Kalvebod S trand 3) Belejringen havde kun ringe Fremgang, thi Henrik Giøe gjorde energisk Modstand. Kongen fandt, at Belejringshærens Styrke var utilstrækkelig, og han opfordrede allerede 12. Jun i Lubeckerne til at trække Forstærkninger til fra Sverige.2) De kom ikke, men for dog at gøre noget, gik Liibeckerne 14. Juni i Land paa Amager og hærgede Ø en.3) Der var iovrigt jævnlige Sammenstod paa Marken mellem Peblingedammen

T H .R . I l l R . V I I I N r. 451. 2) H .R . I l l R. V I I I N r. 445. 3) H .R . I l l R. V I I I N r. 476.