KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

258 K ø b e n h a v n u n d e r F r e d e r i k I Borgerne fik Tilsagn om, at de m aatte bevare alle gamle Friheder, Privilegier, Skraaer og Forseglinger, givne af frem farne Konger og Herrer, og Havnen skulde blive ved Magt. Byens Befæstning skulde bevares, og Borgmestre og R aad have Frihed til at forbedre den ; Byen m aatte beholde sit eget Skyts. Enhver Told og Sise, som ikke var af Arild, skulde ophæves, og Byen skulde nyde sin aarlige og rette Byskat, og ikke beskattes yderligere med anden Skat end andre i Landet. Bor­ gerne havde Ret til Handel, Sejlads og Kobmandshandel i Øst og Vest, Nord og Syd. Gamle Forpligtelser og gammel Gæld stod ved Magt. Der skulde tilsiges Kong Frederik Troskab, men ogsaa være almindelig Amnesti undtagen for Borgmester Hans Mikkelssøn af Malmø og for Sigbrit. De fire Skibe Leon, Peyter van Høll, Hamborge Barcken og Leszer med alt T ilbehør skulde overgives til Henrik Giøe som Erstatning for den Gæld, han havde paadraget sig for Kong Christiems Skyld, og h an havde i to Aar frit Lejde til at føre dem, hvorhen han vilde. Men hemmeligt havde han for­ pligtet sig til at overlade Kong Lrederik dem, og 5. M aj 1525 modtog h an af Kongen 8000 Gylden for de 4 Skibe med T ilbehør.19) Henrik Giøe, hans Høveds­ m and K n u d R ud , Skibshøvedsmanden Tile Giseler og Thomas Herold skulde beholde deres Forleninger og Gods, og Stenhugger M orten Bussard, Fadder Bøssestøber og Boel Hans Herolds beholdt deres Gaarde i København. Hollænderne paa Amager skulde have Rejsepas, og de bortflyttede danske Bønder have deres G aarde tilb ag e ; men denne Bestemmelse blev kun i ringe Grad taget til Følge.20) Hr. Adogens Giøe overtog Befalingen over Byen i Kongens Navn. U nder Belejringens Gang var mange Regeringssager bleven drøftede, og efter at Kongen 21. Juli ogsaa var bleven hyldet i Skaane og derved havde overtaget det hele Rige, samledes R igsraad og menige Adel i Roskilde, hvor Kongens almindelige Haandfæstning blev vedtaget og endelig underskrevet 3. August 1523. Den svarede i meget til Christiern IFs, men havde skærpende Bestemmelser, som sikrede Rigsraadets, Adelens og Gejstlighedens Magt, og Kongen m aatte love aldrig at „tilstede nogen Kæ tter, Luthers Disciple eller andre, at prædike eller læse lønlig eller aabenbarlig mod den himmelske Gud, den hellige Kirkes Tro, eller mod den helligste Fader Paven eller den romerske K irk e ; men hvor de findes ud i vort Rige, ville og skulle vi lade dem straffe paa deres Liv og Gods.“21) En særlig Anledning til disse skarpe Bestemmelser var utvivlsomt, at Chri- « ) K .D . I I N r. 236. A llen. D e tre nord. R . H . IV b p. 178. 20) K .D . I N r. 224. 225. 226. 228. 21) Allen. D e tre nord. R. H ist. IV b p. 43 ffg.