KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

L a n d e t s N a t u r 17 kjærs, men navnlig det første h a r en ikke ringe Uoverensstemmelse i Angivelsen af Lagtykkelserne. Men de Rørdamske Profiler har den store Betydning, at der foreligger Prøver af dem, som er blevet underkastede Pollenanalyser af K nud Jessen. I den øverste Del af det nederste Tørvelag i sidstnævnte Profil, 6,30 m under Daglig Vande, fandtes der Pollen af Fyr og enkelte stærkt destruerede Birkepollen, altsaa nærmest svarende til Fyrretiden, ligesom Bundlaget i Konge­ dybet. I det øverste Tørvelag i samme Profil, hvori der almindeligt forekommer Egestammer, viser Analysen Birk 14 % , El 19 % , Fyr 33 % , Eg 9 % , Lind 22 % og Elm 3 % sam t Hassel, regnet for sig, 12 % af hele Summen. For­ holdet „Egeskov: F y r“ = 1,0. Pollenet var en Del destrueret i den stærkt humificerede Tørv, selv det modstandsdygtige Lindepollen var stærkt medtaget. Noget Pollen kan derfor være gaaet til Grunde, og Spektret er da næppe helt paalideligt. Formodentlig ha r Proportionsværdien oprindelig været noget større end 1. Analysen viser da et Billede af Egeblandingsskoven, efter at den har faaet Overtaget over Fyrren. Der er ingen Modsætning mellem Tidsbestem­ melsen af Frihavnens Lag og Lagene i Holsteinsgade, og Egeblandingsskoven h ar her ligget paa fast og tørt Land samtidig med Skoven i Kongedybet. Det er sandsynligt, at den af Rosenkjær iagttagne Strandbred i Kote -f- 3,75 svarer til Saltvandsstadiet i Klampenborgfjorden, saaledes at Øresunds Gen­ nembrud kan sættes de højatlantiske Transgressioners Tid, men det er ikke givet, at S trandbredden har sænket sig jævnt til den Dybde, hvori den er forefundet. Langt snarere er der ved den senatlantiske Transgression, ved hvil­ ken Frihavnens Skov fand t sin Undergang, sket pludselige Sænkninger og Skred ud imod Havnedybet. Gytjelagene i den nordlige Del af Frihavnens Mellembassin kan ikke tænkes aflejret i strømmende Vand med den Hastighed, som det nuværende Terrain- fald vilde give, og de maa desuden have ligget i Niveau med de tilsvarende Lag i Rosenvænget og i Holsteinsgade, altsaa i en Sø eller Mose med V and­ flade omkring Kote -j- 4,0. N aar m an endvidere ser, hvor slet Enkelthederne i den gamle F auna og Flora, end ikke de svære Træstubbe, er blevet bevaret paa tørt Land i Rosen­ vænget, og hvor mange smaa Detailler det ha r været muligt for Rosenkjær at fremdrage paa Frihavnens Grund, f. Eks. Beholdningen af Agern og Nødder, de egernbidte Nøddeskaller, Barkstykker og afbarkede Træer, og ikke mindst det lille Dyrehi, faar m an en sikker Fornemmelse af, at disse Detailler ikke har kunnet overleve en Landsænkning, som tog Aarhundreder eller endog kun Aar- tier, inden den bragte dem under det skærmende Vand, men at Sænkningen m aa være foregaaet i et pludseligt Skred, efter hvilket de endnu groende Ege- Københavns Historie Bd. I 2