KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

L a n d e t s N a t u r 19 Morænedannelser til Skred og Sænkning. Saaledes drog Gefion sin Plov, da Øresund blev til. Ved Litorinatidens sidste Transgression laa Strandlinien altsaa ved Køben­ havn i den nuværende Kote -j- 3,5 m og om trent i samme Niveau paa den lige overfor liggende skaanske Kyst, men længere no rdpaa er Stigningen gradvis tiltagende, stærkere paa Skaanesiden end paa den sjællandske Kyst. Paa det lave Vand langs Strandlinien bortslikkede Litorinahavets Bølgeslag Mulden, og det hvide eller gullige Strandsand blev afsat um iddelbart paa Mo­ ræneleret. Ved Litorinatidens sidste Transgression aftager Sandlaget i Tykkelse, efterhaanden som Strandbredden stiger ved København, og forsvinder det ved Kote -f- 3,5, hvor det dækkes af den senere dannede 0,15-—0,30 m tykke Muld. Der er i København ikke iagttaget nogen Strandvold. Da Transgressionen havde sit Maximum , laa det nuværende København pa a en langstrakt 0 , skilt fra Fastlandet ved et snævert Sund gennem Søernes Dal. Øen strakte sig i Længden om trent fra Vesterbrogade til Livjægergade og i Bredden fra Dronning Louises Bro til Kronprinsessegade og Ny Torv. Sjællandskysten forløb sønden for Vestre Kirkegaard langs Søerne og bøjede mod Nord et Stykke vest for Strandboulevarden. Kongens Enghave var kun en lille Holm. Amager var svundet ind til en 0 fra Sundbyerne til Dragør, mod Nord begrænset af Englandsvej og Kastrupvej, samt nogle smaa Holme ved Skel- gaarde og Viberup. Afstanden mellem Københavns-Øen og Amager var vokset til 2500 m. Saltholm var kun en lavvandet G rund i Øresund.

2*