KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I
B r ø n s h ø j A f s n i t t e t 21 Kirkegaards Vestside og til 30,0 i det saakaldte Bissebjerg ved dens Nordøst- hjørne.1) Mellem Utterslev Mose og Husum By hæver et lille Bakkedrag sig til 26,75, og vest for Byens Dalstrøg ligger Bavnehøjen i Kote 25,1. F ra Husum Bakker falder Terrainet ned mod Tingbækken, Gungemosen og andre Engstræk ninger og Mosepletter i Grænseskellet. Nord for dette stiger det oprindelig skov- bevoksede Terrain op mod Sokkelunds Herreds Tinghøj, hvor det n aar Kote 50,0. Mod Sydøst og Vest falder Terrainet jævnt og regelmæssigt ned mod Grænse skellene. Søbjerg eller Søborg Sø, nu almindelig kaldet Utterslev Mose, er en na tu r lig Vandsam ling om trent i Kote 16,2, men den kan af Hensyn til Byens V and forsyning opstemmes til et Flodemaal pa a 17,26 ved et Stigbor i Afløbet ved Søborghus Kro. I Sydsiden af Mosen findes den saakaldte Præsteholm nord for Brønshøj, hvor Gaarden Nebbegaard nu ligger. Holmen blev 21. April 1574 af Kongen tillagt Sognepræsterne til de tre Sognekirker i København2) og fik derefter sit Navn. Oprindelig kaldtes den Siøholm, saaledes i 1542, da Joachim Beck fik Livsbrev p a a den.3) Utterslev Mose har sit Afløb gennem Emdrupbækken til Rosbækken. Af løbet passerer Emdrup Sø, som i M iddelalderen er blevet opstemmet for at danne Mølledam for Emdrup Mølle. Den nuværende Lyngbyvej er ført over Mølle dæmningen, og Møllen laa øst for Vejen.4) Siden er Emdrup Sø inddraget i Byens Vandforsyning og kan opstemmes til et Flodemaal paa 14,7, idet Over skudsvandet blev ført over et stensat Overfald og en gravet K anal mod Syd til Lersøen. Vest for Utterslev Mose ligger i Grænseskellet et Engdrag med en Række Smaamoser og den store Gungemose, alle gennemstrømmede af den lille Ting bæk ; over flere Mosehuller fortsætter Grænsen til Kagsaaen. Kagsaaen fører Vand nordfra ned til Kagsmosen i Kote 9,8, som atter har sit Afløb til Harrestrup Aa. Denne Aa, hvis ældste Navn i 1275 og 1294 er Aworthæaa,5) d. v. s. Ovreaa efter Rødovre, ha r sit Udløb i Damhussøen. Denne Sø kaldes 7. Juli 1561, da den udlagdes til Universitetet6) for Langvadsdam efter det lange Vad, som førte Landevejen over Aaen og Engen. Søen er op rindelig fremkommet ved den Opstemning, som dette Vad foranledigede. U n i versitetets Brug af Søen som Fiskedam har forvandlet Vadet til en Dæmning x) Markbogen af 1682 nævner Bissebjerg A as; Navnet Bispebjerg er et moderne etymologisk Forsøg. 2) K.D . II Nr. 4 12. 3) Hist. Medd. om Kbh. 2 R II p. 351.
4) Markbog 1682 Matr. A. 5) K.D . I Nr. 21. Nr. 33. 6) Rørdam. Univ. Hist. IV Nr. 12 1.
Made with FlippingBook