KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

B r ø n s h ø j A f s n i t t e t 21 Kirkegaards Vestside og til 30,0 i det saakaldte Bissebjerg ved dens Nordøst- hjørne.1) Mellem Utterslev Mose og Husum By hæver et lille Bakkedrag sig til 26,75, og vest for Byens Dalstrøg ligger Bavnehøjen i Kote 25,1. F ra Husum Bakker falder Terrainet ned mod Tingbækken, Gungemosen og andre Engstræk­ ninger og Mosepletter i Grænseskellet. Nord for dette stiger det oprindelig skov- bevoksede Terrain op mod Sokkelunds Herreds Tinghøj, hvor det n aar Kote 50,0. Mod Sydøst og Vest falder Terrainet jævnt og regelmæssigt ned mod Grænse­ skellene. Søbjerg eller Søborg Sø, nu almindelig kaldet Utterslev Mose, er en na tu r­ lig Vandsam ling om trent i Kote 16,2, men den kan af Hensyn til Byens V and ­ forsyning opstemmes til et Flodemaal pa a 17,26 ved et Stigbor i Afløbet ved Søborghus Kro. I Sydsiden af Mosen findes den saakaldte Præsteholm nord for Brønshøj, hvor Gaarden Nebbegaard nu ligger. Holmen blev 21. April 1574 af Kongen tillagt Sognepræsterne til de tre Sognekirker i København2) og fik derefter sit Navn. Oprindelig kaldtes den Siøholm, saaledes i 1542, da Joachim Beck fik Livsbrev p a a den.3) Utterslev Mose har sit Afløb gennem Emdrupbækken til Rosbækken. Af­ løbet passerer Emdrup Sø, som i M iddelalderen er blevet opstemmet for at danne Mølledam for Emdrup Mølle. Den nuværende Lyngbyvej er ført over Mølle­ dæmningen, og Møllen laa øst for Vejen.4) Siden er Emdrup Sø inddraget i Byens Vandforsyning og kan opstemmes til et Flodemaal paa 14,7, idet Over­ skudsvandet blev ført over et stensat Overfald og en gravet K anal mod Syd til Lersøen. Vest for Utterslev Mose ligger i Grænseskellet et Engdrag med en Række Smaamoser og den store Gungemose, alle gennemstrømmede af den lille Ting­ bæk ; over flere Mosehuller fortsætter Grænsen til Kagsaaen. Kagsaaen fører Vand nordfra ned til Kagsmosen i Kote 9,8, som atter har sit Afløb til Harrestrup Aa. Denne Aa, hvis ældste Navn i 1275 og 1294 er Aworthæaa,5) d. v. s. Ovreaa efter Rødovre, ha r sit Udløb i Damhussøen. Denne Sø kaldes 7. Juli 1561, da den udlagdes til Universitetet6) for Langvadsdam efter det lange Vad, som førte Landevejen over Aaen og Engen. Søen er op­ rindelig fremkommet ved den Opstemning, som dette Vad foranledigede. U n i­ versitetets Brug af Søen som Fiskedam har forvandlet Vadet til en Dæmning x) Markbogen af 1682 nævner Bissebjerg A as; Navnet Bispebjerg er et moderne etymologisk Forsøg. 2) K.D . II Nr. 4 12. 3) Hist. Medd. om Kbh. 2 R II p. 351.

4) Markbog 1682 Matr. A. 5) K.D . I Nr. 21. Nr. 33. 6) Rørdam. Univ. Hist. IV Nr. 12 1.