KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

S o l b j e r g A f s n i t t e t 23 mod Sydvest, indtil den naaede Harrestrup Aa om trent 200 m nord for Slots­ herrens B ro ; Tingbækken optog omtr. 300 m syd for Husum et lille Tilløb fra nogle Vandhuller i Marken. Jorden i Brønshøj Afsnittet var i det hele og store udnyttet som Agerland, hist og her isprængt enkelte Vandhuller og Mosepletter, af hvilke foruden de før nævnte kan nævnes et Mose- og Engdrag mellem Utterslev By og Bispebjerg Mølle og Bøllemosen øst for Møllen. S O L B J E R G A F S N I T T E T Solbjerg A fsnittet ligger sydøst for Brønshøj Afsnittet. Mod Nordvest og Vest grænser det til Grøndalsaaen, Damhussøen og Harrestrup Aa, mod Nord til Bispeengen og dens oprindelige Afløb Gjeve Aaen, mod Øst til Gjeveaaens Løb gennem Søernes Lavning og mod Syd til Kalvebod Strand. Det omfattede Lands­ byerne Solbjergs, Nybys, Vigerslevs og Valbys Jord samt Kongens Enghave og Københavns Vester Fælled. Solbjerg Afsnittets højeste Punkt er Kote 30,26, Toppen af Solbjerg, nu almindelig kaldet Valbys eller Frederiksberg Bakke. H erfra falder Terrainet gennemgaaende jævnt og regelmæssigt til alle Sider; selve Solbjerg ha r dog haft ret stejle Skraaninger mod Nord og Øst. Langs Østsiden af Grøndalsaaen og Harrestrup Aa hæver Marken sig atter i lave Bakker. Det høje Solbjerg er ved Opførelsen af Frederiksberg Slot og dets Terrasser i nogen G rad omdannet ved Afgravninger paa Nord- og Østsiden, men det oprindelige Udseende fremgaar tilnærmelsesvis af H . H. Scheels Kort af 1697.9) Paa alle Sider laa der Moser og Damme omkring Bakken, mod Sydvest laa Valby Mose i Skellet mellem Solbjerg og Valby, mod Syd forskellige mindre Damme paa Valbys Jord. Mod Øst findes endnu Dammen i Søndermarken ved Roskilde Landevej, som Christian IV søgte forgæves at udnytte til Byens Vandforsyning,10) og i Frederiksberg Slotshave nord for Landevejen og øst for Slottet laa vistnok en anden Dam eller Mose, som tidlig er tilgroet. I Frederiks­ berg Have, nord for Zoologisk Have findes endnu bevaret en lille Sø, som kendes fra Kortet af 1697, og største Delen af Kanalpartiet i Frederiksberg Have indtoges af en Sø eller Mose, som maaske tillige var Gadekær for Sol­ bjerg By. Dette Gadekær maa, som det ses af Terrainforholdene, have haft et naturligt Afløb til Gjeveaaen i Nærheden af Vodrofgaard, men dette er for­ 9) Kgl. Lysthavers Arkiv. Hist. Medd. om Kbh. 2 R II p. 7. 10) Hist. Medd. om Kbh. 2 R III p. 275.