KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

2 4 S o l b j e r g A f s n i t t e t mentlig forsvundet ved Udgrøftningerne i Ghr. IV ’s L adegaard sm ark ; et kun­ stigt Afløb fra samme Sø mod Nordvest til Grøndalsaaen er maaske den Grøft, som vises paa Kortet fra 1658 og som omtales som Sortebakkes Grøft i M ark­ bogen fra 1682. In te t af de to Afløb er dog endnu paavist ved G rundunder­ søgelser. Bispeengens Afløb mod Øst var en Aa, som efter Engens ældste Navn kan kaldes Gjeveaaen. Den fulgte det endnu bevarede Løb til Biilowsvej og gik herfra videre om trent i en ret Linie, saaledes at den krydsede Vodrofsvej lidt syd for Rosenørns Allé. I det Engdrag, hvor nu St. Jørgens Sø findes, bøjede Gjeveaaen mod Syd, krydsede Vesterbrogade ved det nye T eater og Torvet øst for Eliaskirken, og løb derefter om trent langs Eskildsgade ned til Kalvebod­ strand. E t andet Bækløb er Gaasebcekken, som udsprang p a a Solbjergs Jo rd noget vest for Frederiksberg Have, bugtede sig sydpaa, derefter mod Sydøst og atter mod Syd, saaledes at den p a a den sidste Del af sit Løb blev Skel mellem Valbys Jo rd og Kongens Enghave. Den gamle Kystlinie ved Kalvebodstrand er endnu nogenlunde bevaret fra Vigerslev til Kongens Enghaves Vestgrænse. Videre østpaa kendes den fra Matrikulskortene. Enghavens Sydøstpynt kaldes i 1720 for Sjælør, d. v. s. Sæløre, og i Ka lve­ bodstrand findes flere Sæ lhundestene. F ra Pynten gik Kysten nordefter, 340— 370 m øst for og om trent parallelt med Enghavevej, krydsede Sønder Boulevard mellem Skjalm Hvides Gade og Asger Rygs Gade og forløb i en Bue nord for Boulevarden op mod Estlandsgade, indtil den om trent 35 m vest for H jørnet af Eskildsgade og Sønder Boulevard stødte til Gjeveaaens Udløb. Um iddelbart foran Kysten laa fra Dybbølsgade mod Øst til Gjeveaaens Udløb en Samling smaa med T ag rø r bevoksede Holme. Solbjerg Afsnittet rummede adskillige Engstrækninger og Mosedrag, især langs Grænserne. Norden for Godthaabsvej og østen for Grøndalsaaen laa Tørve­ mosen, derefter fulgte et Stykke Agerjord p a a den lille Bakke, som nu kaldes Fuglebakken, og derpaa den sydlige Del af Gjeveholmen, som i 1682 hed Nordre Enge. Engdraget fortsattes herfra øst over langs Aaen til den Lavning, i hvilken nu St. Jørgens Sø ligger, og Engen var her saa bred, at den strakte sig vest for Vodrofsvej. Vestre Enge laa norden for Finsens Vej. Desuden laa adskillige større eller m indre Vandhuller, Mosepletter og Engstykker spredt i Markerne. Langs Stranden laa en Strandeng, om trent 100— 175 m bred, regnet fra Stranden til 1 m K u rv e n ; kun i Kongens Enghave var der en lille Bakke, som formindskede Bredden. Den lave og bløde, endnu i vor T id med T ag rø r bevok­ sede Eng havde Tilbøjelighed til at brede sig udover Fladvandet og forskød i