KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

S e r r e s l e v A f s n i t t e t

25

x

Aarhundredernes Løb Strandlinien adskillige Meter udefter. Den hindrede sam­ tidig saavel Opdyrkning som Bebyggelse. F ra Gjeveaaen mod Vest strakte Københavns Vester Fælled sig tilligemed St. Jørgenshusets Mark lige til Valbys og Solbjergs Østgrænse. I 1682 havde Solbjergs Afløser, Ny Hollænderby sit Overdrev vest for Solbjerg Bakke fra Valby Skel i Syd til Vester Eng ved Finsensvej i Nord. løvrigt var Jorden Agerjord. S E R R E S L E V A F S N I T T E T Serreslev A fsnittet begrænses mod Nord af Rosbækken, mod Vest af Ler­ søen og Løgteaaen, mod Syd af Bispeengen og Gjeveaaen og mod Øst af Søer­ nes Lavning og Sundet. Det indbefattede Landsbyen Serreslevs Jord. Afsnittet samler sig i et Bakkedrag, hvis Kam med det højeste Punkt i Kote 19,6 laa mellem Lersøen og Jagtvejen. Store Sandgrave har siden forandret Bakken væsentligt. F ra dette Bakkeparti falder Terrainet regelmæssigt imod Grænserne, fladest og jævnest i Sletten i Øst, de senere Fælleder. Kystlinien langs Sundet genfindes paa Generalstabens Kort i 1 :10000 fra 1848 i sin oprindelige Beliggenhed og Form, bortset fra smaa Opfyldninger og Tilsandinger ved Gamle og Ny Kalkbrænderi. Dens Afstand fra Østerbrogade var om trent 750 m udfor Sortedamssøen og 380 m udfor Lille Vibenshus, og fra Strandvejen 160 m nord for Svanemøllen og 200 m ved Rosbækkens Udløb syd for Gamle Vartov. Der har været Engdrag langs Aaer og Søer i Afsnittets Grænselinier, særlig syd for Rosbækken, men ud til Stranden var Jorden fast Græsmark og steg ret hurtigt op fra S trandb redden ; Strandeng fandtes kun mod Nord ved Rosbæk­ kens Udløb og mod Syd, hvor det gamle Smeltevandsløb i Søernes Dal naaede ud til Stranden i den siden saakaldte Roseneng eller Rosenvænge, som i 1688 fik Navnet af sin E jer E tatsraad Jens Rosenheim. En lille Mose laa i Bakkedraget nord for Tagenshus; en anden Tørvemose strakte sig over en stor Del af Rigshospitalets Grund. Gennem denne sidste løb en lille Bæk, som vi kan kalde Serreslevbækken fra et i vore Dage tilfyldt dybt Vandhul foran Universitets Biblioteket paa H jørnet af Tagens Vej og Nørre Allé, videre gennem de to Smaadamme, som kaldtes Holger Danskes Briller og ud til Engen i Peblingesølavningen. I Dalmidten bøjede Bækken mod Syd og faldt i Gjeveaaen lidt syd for Gyldenløvesgade. E t andet Bæksystem, som i to sammenløbende Grene afvandede en Gruppe Smaadamme i Karréen Tagensvej—Nørrebrogade—-Jagtvej—Møllegade, kryd­ sede Nørrebrogade lidt vest for Sjællandsgade og Jagtvej ved Bjelkes Allé, og

Made with