KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

A m a g e r A f s n i t t e t 31 til Amagers ved Amagerbrogade, men ligesom paa Sjællands Landgrund, laa der ogsaa paa Amagers flere Holme. Sydligst laa en Holm, som om trent indtog Geværskydebanernes Areal, og hvis vestlige Kystlinie indgik om trent uforandret i Amagers Kontur efter at det lavvandede Løb, som mod Syd og Øst skilte den fra Hovedøen blev opfyldt i 1770 Aarene. Holmens største Højde var 1,0 m. Dens ældste kendte Navn er Plantholm fra om trent 1765,19) men det kan efter sin Sprogform ikke være det oprindelige. Paa Generalstabens Kort over Københavns Omegn i V I Blade bærer Landgrunden udfor Skydebanerne Nav­ net Maageø; det er sandsynligt, at dette netop er Holmens gamle Navn. Nordøst for denne Holm laa en langstrakt 0 , hvis Sydspids laa omtrent 165 m syd for Faste Batteris Grav, og som i Længden strakte sig ialt 1350 m op under Christianshavn lige til Strandgade. Dens Bredde var om trent 300 m, men dens Østkyst var uregelmæssig fliget. Paa Christianshavns Grund strakte den sig fra Nord for Christians Kirken til St. Annægade. Denne 0 danner Grundlaget for Christianshavns Opfyldning, og den er overskaaret saavel af Christianshavns Voldgrave som af den sydligere Enveloppegrav, ligesom den ogsaa synes at være bleven delvis afgravet for at skaffe Jord til Enveloppens Redaner. Dens største Højde var 1,26 m paa Christianshavn ved Torvet, men iøvrigt var den lav og flad, hist og her med Mosegrund. Det er ikke helt let paa Grundlag af Dokumenter at fastslaa Øens Navn. Den havde en Landgrund, som til vore Dage h a r bevaret Navnet Revshalen, og det nuværende Havneløb hed derefter allerede i 1257 „i Refshaladjupi“, altsaa Revshaledybet .20) Selve Øen synes at være nævnt i to engelske Dokumen­ ter fra 1329 som le Reves 21) og i 1342 i Byen Kampens Privilegier som Reves- hole,22) men i 1428 kaldes Øen slet og ret for Amack, Amager.23) Det synes alt­ saa, at Øen har haft Navn fælles med Landgrunden og ha r været kaldt Revet eller Revshalen. For at undgaa Forveksling er det rimeligt at benævne selve Øen Revshaleholmen. Ved Siden af de større Ø er var der en Del lave Smaaholme, syd for Maage- øen, mellem denne og Revshaleholmen og langs Kysten øst for sidstnævnte 0 , hvor der bl. a. fandtes en sivgroet Holm mellem Baadsmandsstrædes Kasernes Hovedbygning og Volden. Særlig maa fremhæves en lille Holm ved Nordenden af Brogade og forbunden med Revshaleholmen ved en Stenkastning. Holmen er

19) Artill. Kortsaml. A. 16. 119 . 20) O. Nielsen.

Kbh. Hist. og B. I p. 118 .Flateyjarbok III p. 199.

21) K.D . I Nr.47, 48. 22) Hans. Urk.

B. II Nr. 701. K.D . I Nr.61. Her angives Navnetfejlagtigt som Redesholt.

23) Hanse Recesse V III Nr. 447.