KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

32 H a v n e n o g K a l v e b o d s t r a n d afbildet paa Prospektet af Byen fra 1587, og det var fra den, at Færgefarten til Sjælland siden foregik. Den kan derfor passende benævnes Færgeholmen. P aa Amager laa Agerjorden p a a Højderyggen i Øens Midte. Den var om­ givet af Græsmarker og Strandenge til alle Sider. Strandengene p a a Nordsiden og Holmene saavel som de lavvandede Løb imellem dem var stærkt bevoksede med Tagrør, saaledes som det fremgaar saavel af Kortene som af de Rester af Rødder og Stubbe, som fremdrages ved Udgravninger. H A V N E N O G K A L V E B O D S T R A N D Medens m an for Landjordens Vedkommende kan konstatere og maale den oprindelige Terrainoverflade, saavel hvor den er um iddelbart tilgængelig, som ogsaa hvor den m aa fremdrages under senere T iders Opfyldninger, er For­ holdene ulige vanskeligere i Stranden, baade fordi de ældre Søkort er mindre fuldkomne end Landkortene, og fordi direkte Opm aalinger er umulige p a a de større Dybder og vanskeliggøres af G rundvandet paa de opfyldte Dele af L and ­ grunden, men end yderligere fordi Farvandets Dybder pa a mange Steder er variable ikke alene pa a G rund af Tilsandinger af det hvide S trandsand, For­ ureninger med Dynd og Affald fra Kloakerne, Udkastning af Ballast fra Ski­ bene, men ogsaa fordi der er foretaget Uddybninger, som dels skal raade Bod pa a generende Opgrunding, dels skabe bedre Besejlingsvilkaar end dem, N aturen byder. Det er dog navnlig i de snævre Løb mellem Holmene, at Vanskelighederne ved den nøjagtige Fremstilling af de oprindelige Forhold gør sig gældende, thi for Havnens Hovedstrømme foreligger der detaillerede Pejlekort fra T ider, da vel Tilsandingen, men næppe Forureningerne var naaet saa langt, og da i alt Fald Uddybningernes Om fang endnu var minimale. Ved Udarbejdelsen af K o rt over Farvandets Dybdeforhold er Søkortet Kø­ benhavn med Løbene dertil i 1 :40000 og af 1920 Københavns Kommunes K o it i 1 :10000 af 1903 Grundlaget. For de forskellige Dele af Farvandet er benyttet de ældste detaillerede Pejlekort og andre Specialkort sam t lejlighedsvis U nder­ søgelser ved G rundudgravninger. I Fremstillingen af Landets Tilblivelse er alle­ rede Havnens Hovedløb om talt, saavel som dets to nordlige Udløb over hen­ holdsvis Inderrheden (Inderrend en) og Jyderenden og videre gennem Kroneløbet til Kongedybet. Hovedløbets ældste Navn, Revshaledybet, som kendes fra 1257, har utvivlsomt været Betegnelsen for det hele Løb, th i de mange Særbetegnelser h a r øjensynligt langt yngre Sprogklang, og det er først fra Christian IV ’s Dage, at Løbet mellem Bommen og Knippelsbro indgik i den egentlige Havn.