292563493

10 gaa i Lag med hinanden, og for mig og min Færd i de gamle Foreningslokaler, i de Aar jeg havde Tilhold der, fik et Foredrag af Holm om Kristen Kold stor Betydning. I dette Foredrag fortalte Holm nemlig om, hvordan Kold engang svarede en Mand, der i en Sam­ tale beklagede sig over, at der var saa lidt Menneske­ kærlighed i Verden: „Det er jo din egen Skyld Hans Bentsen", sagde Kold, „se der gaar nu din Kone ude i Gaarden og slæber paa en Spand Vand, og du ved, hun er saa skrøbelig; hvis du nu gik ud og bar Span­ den for hende, saa var der saa meget mere Menneske­ kærlighed i Verden." Dette syntes jeg var som sagt til mig, og i Stedet for at klage over det fattige Sam­ liv, der maaske kunde synes at være i Højskolefore­ ningen, gik jeg løs paa at leve med, det bedste jeg kunde. Koids Raad har jeg for Resten altid siden fulgt, saa godt jeg har forstaaet, under Livets forskel­ lige Forhold, og det forekommer mig, det overalt har staaet sin Prøve, og i hvert Fald ved jeg, at det hjalp mig til at faa nogle rige og glade Ungdomsaar i Københavns Højskoleforening. Den Saavel i Livsstillinger som i Væsen og Karak­ ter saa forskellige Ungdom, der her samlede sig, frem­ mede paa mange Maader min JJdvikling. Unge vor­ dende Kunstnere lærte mig med lidt Forstaaelse at se paa Maleres og Billedhuggeres Arbejde, og belæste Folk med Færdighed i Penneføring hjalp mig baade ved Ros og Revselse at indse saa nogenlunde, hvad jeg evnede i den Retning. Aldrig skal jeg heller glemme Betydningen af de mange udmærkede Foredrag, som navnlig om Vinteren samlede os. De var mig en god Forberedelse til mine senere Ophold paa Askov