292563493

13 at være. Da jeg var paa Seminariet Kl. 4—9, hørte jeg saa godt som aldrig Foredrag i Højskoleforeningen, men jeg kom gærne hjem tids nok til at faa den sidste Sang med, og saa morede vi os og havde det for­ nøjeligt en Times Tid derefter for saa endelig at slutte med en Aftensang til Klavermusik i Margrethes lille Dagligstue; jeg tror nok, at de fleste af vi unge var inderlig taknemlige for den hjemlige Hygge, vi fik Lov at leve med i. Margrethe sad hver Dag i Dagligstuen mellem de unge og læste Bladene og fandt saa Lej­ lighed til at tale med en og anden om, hvad der leves for, og hun lod de unge Piger, hun havde som Hjæl­ pere i Huset, gøre det samme. „Vi maa komme ind hos dem, saa faar de Mod til at komme ind hos os, og saa faar vi det hjemligt", sagde hun. Jeg husker en Aften, vi haVde snakket og sunget til Klokken var over 11 og Porten lukket, saa vi maatte følge Gæsterne ned og lukke dem ud — en hel Del af dem var Sol­ dater. Da jeg gav Haanden til Farvel, var der en af Soldaterne, som sagde: „Farvel og Tak.u „Hvad tak­ ker du for", svarede jeg lidt overrasket. „For meget mere end du tror; Højskoleforeningen er det eneste Sted i København, hvor vi bliver regnet for Mennesker, alle andre Steder er en Soldat kun et Nummer, derfor er vi glade for at være her." Jeg kunde se, at de andre Soldater tænkte som han, der havde talt. Det lille Ord Tak blev ved at følge mig med en egen stille Glæde, ja næsten som Højtid. Vi unge Piger, det var Kristiane og Emma foruden mig, som boede hos Margrethe, glædede os altid til den Aftentime, da vi, efter at Ar­ bejdet var endt, kunde være sammen med de unge Mænd og Kvinder i Højskoleforeningen; vi havde