292563493

15 paa mig og blev vist ikke rigtig klog af, hvor meget jeg havde forstaaet eller ikke havde forstaaet. Om Sommeren og naar Vejret var nogenlunde, var vi næsten hver Søndag paa Udflugt; vi tog i Sønder­ marken eller Frederiksberg Have, hvor vi legede og sang, og jævnlig kom vi til Emdrupborg eller Grundt­ vigs Højskole Søndag Eftermiddag til Foredrag. Vi var gerne 50—60 i Følge og vandrede ud af Byen ved 2—3 Tiden; saa hørte vi Forelæsning og Sang Kl. 4 —6 eller saa omtrent; som oftest blev derefter hele Flokken indbudt til Aftensmad; vi morede os derefter sammen med Eleverne et Par Timers Tid og vandrede saa glade og friske i Sind hjem den lyse Sommeraften. Hvor var det dog velgørende for os, der var fra Lan­ det, at komme lidt bort fra de høje Huse og de kede­ lige Brosten. Vi glædede os over de gulnende Korn­ marker og det grønne Græs, over at høre Køerne brøle og Hundene gø — for det er jo det mærkelige ved de københavnske Hunde, at de er stumme, naar de færdes paa Gaden. Det var det gode ved disse Udflugter, at de ikke kostede en eneste Øre, saa ingen behøvede at blive hjemme, fordi han manglede Lomme­ penge. Én Gang var det ellers lige ved at trække op til Uvejr med Hensyn til det økonomiske. Vi havde været i Søndermarken en Søndag Eftermiddag og gik derfra Kl. 6—7 med den Aftale at mødes i Højskole­ foreningen Kl. 8; men da vi kom til Marienlyst eller maaske var det Alléenberg, var der nogen, som fandt paa, at vi skulde derind at drikke Kaffe. Jeg var mel­ lem de sidste i Flokken og blev lidt forbauset over at se omtrent alle forsvinde i Beværtningshaven; en lille Flok Soldater stod just ved Indgangen raadvilde

*

Made with FlippingBook flipbook maker